Kortlægning dokumenterer pres på vagtordninger

Forskningscentret VIVE har sammenlignet regionernes vagtordninger inkl. 1813 på en række parametre. Kortlægningen viser, at der er behov for at styrke sygeplejerskers rolle

Oprettet: 29.11.2018

Der var tal og tabeller for alle pengene, da forskningscentret VIVE tidligere på ugen præsenterede den første tværgående sammenligning af vagtlægeordningerne i fire regioner og 1813 i Hovedstaden.

Opgaven er svær: Ingen af ordningerne er umiddelbart lette at sammenligne, data registrereres forskelligt, og der er store regionale forskelle på fx befolkningstæthed og geografi. Forskerne understregede, at rapporten alene er en kortlægning. Kvalitet har ikke været et tema i rapporten, som også er renset for anbefalinger af, hvordan området bedst organiseres.

Sygeplejersker løser opgaver
Det klare budskab er, at vagtlægeordningen er under pres overalt i landet, og at der er brug for at finde holdbare løsninger. For få læger deltager aktivt i ordningen, og praktiserende læger er generelt pressede af mange arbejdsopgaver. Flere steder rundt om i landet agerer sygeplejersker i dette felt på delegering, som behandlersygeplejersker etc., og alle steder er erfaringerne gode.  

Rapporten understøtter DSRs klare fokus på øget delegering, ordinationsret og mere uddannelse, fx som APN-sygeplejersker.     

Forskelle og ligheder
Forskerne bag rapporten har blandt andet set på, hvem der er ansat i ordningerne.  Lægebemandingen på 1813 består fx af 1/3 almenmedicinere, 1/3 øvrige speciallæger og 1/3 ikke-speciallæger. 2/3 af opkaldene til 1813 håndteres af sygeplejersker, mens læger håndterer 1/3. 

Kortlægningen dokumenterer også, at en række forhold er ens over hele landet, uanset hvordan ordningen er organiseret. 
Det gælder aldersspredningen og antal af borgere, der henvender sig. Det gælder borgere, der indlægges i døgnet efter en henvendelse. Fælles over hele landet gælder også, at ældre borgere får flere besøg, mens småbørnsfamilierne møder op til konsultation.

En markant forskel er, at i Hovedstaden afsluttes 65 pct. af henvendelserne allerede i telefonen, mens det i Nordjylland kun er 49%.

Se rapporten med kortlægningen