Kredsen belønner en god arbejdsplads

Arbejder du på en god arbejdsplads? Så indstil den til kredsens Arbejdspladspris. Fristen er den 30. september.

Oprettet: 23.05.2018

Arbejder du på en skøn arbejdsplads? Så opfordrer vi dig til at indstille den til Kreds Hovedstadens Arbejdspladspris 2018. Det er en hæder, som tildeles en god arbejdsplads i kredsen. Prisen overrækkes på kredsens generalforsamling. I år er det 29. oktober i DGI-Byen.

Skriv selv eller gå sammen med andre om at fortælle, hvad der gør netop din arbejdsplads god. Det kan både handle om den generelle trivsel, men også hvis det er lykkedes med nogle særlige indsatser for at forbedre arbejdspladsen.

Kredsbestyrelsen har et bedømmelsesudvalg, som udpeger årets prismodtager. Præmien er et diplom og et fælles arrangement for medarbejderne på arbejdspladsen. Vi følger også op med en artikel om arbejdspladsen i OmKreds H 4-2018.

Send din indstilling i en mail til hovedstaden@dsr.dk. Vi skal have den senest 30. september 2018.