Kvinderens kampdag den 8. marts

Sexisme på arbejdspladserne er endelig anerkendt som virkelighed. Nu er tiden inde til at diskutere, hvad vi skal gøre ved det. Deltag på FH’s arrangement ”Sammen mod sexisme – en fælles sag” den 8. marts på kvindernes internationale kampdag.

Oprettet: 23.02.2021

SAMMEN MOD SEXISME - EN FÆLLES SAG

2020 har været et historisk år for debatten om ligestilling og sexisme. For første gang skal vi ikke længere diskutere, om der er udfordringer med ligestilling og sexisme på vores arbejdspladser og i vores samfund - men i år skal vi tale om, hvad vi skal gøre ved det.

Du inviteres til virtuel fejring af kvindernes internationale kampdag d. 8. marts kl. 13.30-15.00, hvor vi diskuterer og bliver klogere på, hvad vi skal gøre både politisk og ude på arbejdspladserne for at komme sexisme til livs.

Vi har brug for alle i arbejdet for ligestilling og mod chikane, fordi vi ved at solidaritet er vores stærkeste våben. Derfor er alle inviteret uanset alder, køn, seksualitet. Kom som du er.

Vi håber, at du efter arrangementet bliver inspireret til at handle på din arbejdsplads, og stille dig ved siden af dem, der oplever chikane.

Det foregår fra kl. 13.30 - 15. Mød op virtuelt her https://fb.me/e/1Y7uW17RW

Lær et nyt forbillede at kende fra morgenstunden
Måske vil du allerede i kvindekampshumør fra morgenstunden? Så deltag i arbejdermuseets foredrag om en stærk kvinde Marie Christensen. Hun var forfatter og etnolog og kæmpede hele sit liv for tjenestepigernes og i det hele taget kvinders rettigheder.

Det foregår fra kl. 9 - 9-45. Deltag via dette link: https://fb.me/e/3kQSZJCgo