Kvinderne efterlades på perronen

Kredsbestyrelsesmedlem Solveig Olafsdottir siger til Information den 20. august, at regeringens pensionsudspil overser kvinderne i omsorgsfagene.

Oprettet: 26.08.2020

Solveig har været uddannet sygeplejerske i 37 år og før det arbejdet flere år som timelønnet sygehjælper, men regner ikke med, at hun vil kunne blive omfattet af regeringens pensionsudspil. Det udtalte hun i et inverview i Information den 20. august. 

Hun sagde blandt andet:

"Jeg har oplevet mange kolleger, som var pensionsmodne før tid. Det er et hårdt arbejdsliv, både fysisk og mentalt. Udspillet gør mig lidt betænkelig på de mellemlange videregående uddannelsers vegne, fordi vi først starter vores erhvervsliv, når vi er i starten eller midten af 20'erne, og så vil vi jo ikke blive indbefattet fremover". 

"Jeg synes virkelig det er problematisk for kvinder i omsorgsfag, som man ved bliver nedslidt både fysisk og psykisk"

Dansk Sygeplejeråd har sendt en opfordring til politikerne om at sætte grænsen på minimum 42 års virke ned. "Det er lang tid i velfærdssamfundets tjeneste", siger DSR-formand, Grete Christensen.