Netværksaften: Sygeplejersker tidligere udsendt til krigs- og krisezoner
9. juni holder Kreds Hovedstaden netværksmøde i kredsens lokaler, hvor du inviteres til oplæg, snak, sandwich og uformelt samvær.
9. juni holder Kreds Hovedstaden netværksmøde i kredsens lokaler, hvor du inviteres til oplæg, snak, sandwich og uformelt samvær.
Krigen i Ukraine raser, og den massive dækning med ord og billeder både i nyhedsmedier og på sociale medier berører os alle. Det gælder ikke mindst de mange sygeplejersker, som i årenes løb har været udsendt til områder i krig og krise med Forsvaret, Beredskabsstyrelsen eller en NGO.
DSR inviterer derfor til en uformel netværksaften for tidligere udsendte sygeplejersker. Her får du mulighed for at møde nye og gamle bekendte med fælles erfaringer, udveksle refleksioner over den aktuelle situation og dele røverhistorier.
PROGRAM
17:00 Velkomst fulgt af oplæg ”Udsendt – og hjemme igen” ved kredsnæstformand Christian B. Kummerfeldt.
Christian har været udsendt til Afghanistan og skrev i 2012 bogen ”Forhøjet Beredskab – en feltsygeplejerskes beretning”.
17:45 Snak, sandwich og godt samvær. Kredsen er vært.
19:30 Tak for i dag – og mailregistrering for dem, der ønsker at indgå i et nyt fælles netværk for tidligere udsendte DSR-medlemmer.
9. jun. 2022 kl. 17.00 -19.30
DSR Kreds Hovedstaden
Frederiksborggade 15, 4.
1360 København K
Du tilmelder dig netværksaftenen her.
VEL MØDT.