Nyt Hvidovre Hospital kan koste medarbejdere

Moderniseringen og udbygningen af Hvidovre Hospital er i økonomiske vanskeligheder. -Helt uholdbart, hvis regningen skal betales af medarbejderne, siger kredsformanden.

Oprettet: 14.12.2020

-Det er rigtig fint med de nye rammer på Hvidovre Hospital, men det er også vigtigt med kolleger. Hvis der kommer til at ligge en regning, kan man ikke betale den ved at spare på medarbejderne. Der er brug for at investere i sygeplejerskerne og deres løn og arbejdsvilkår, siger sygeplejerskernes kredsformand i Hovedstaden Kristina Robins til DR P4 København i går mandag.

Læs omtalen og hør interviewet med Kristina på P4 København 14.12. Spol til 1:08:30, hvor indslaget starter.