Øget optag - men der skal mere til

Kredsformand Vibeke Westh kommenterer på nyheden om yderligere 60 studiepladser på Københavns Professionshøjskole

Oprettet: 15.05.2019

Københavns Professionshøjskole øger optaget med 60 sygeplejestuderende. De ekstra pladser fordeler sig med 50 i på matriklen i Hillerød og 10 på Bornholm.

Kredsformand Vibeke Westh glæder sig over, at blandt andet Dansk Sygeplejeråds pres for at uddanne flere sygeplejersker bliver imødekommet. Men det rækker ikke, siger hun:

"Vi kommer til at stille krav om endnu større optag i de kommende år, også på uddannelsesstederne i København. Sygeplejerskemanglen er allerede stor. Men det er lige så vigtigt, at de nye studerende får ordentlige vilkår, både under og efter uddannelsen. Der skal fx være praktikvejledere nok, og nyuddannede skal have en god introduktion til arbejdslivet. Og så skal sygeplejerskernes løn og vilkår forbedres".

Vil du vide mere?
Læs historien og se indslaget på TV2 Lorry 13.5. her

Læs Dansk Sygeplejeråd og SLS's fælles udspil til at sikre flere sygeplejersker nu