Risici ved natarbejde

Forskningsresultaterne omkring natarbejde er ikke læsning for sarte sjæle. Den gode nyhed er, at risici kan nedbringes – men det kræver en målrettet indsats.

Oprettet: 24.11.2020

Kan man påvise, at der er sundhedsmæssige problemer med natarbejde? Det spørgsmål har forskningen ikke tidligere være superoptaget af. Men det har heldigvis ændret sig drastisk de senere år. Nu ved vi med sikkerhed, at der er grund til at tage natarbejde meget seriøst.

Hvis der er brug for at sparke kolde tal på bordet på arbejdspladsen, er der her en gennemgang af de risici og gener - som der nu er forskningsmæssigt belæg for - øges ved arbejde om natten.

Helbredsmæssige problemer ved natarbejde

Kræft i brystet, prostata og tyk- og endetarm 

WHO har stået i spidsen for en gruppe forskere, som slår fast, at natarbejde sandsynligvis øger risikoen for brystkræft, prostatakræft samt tyk- og endetarmskræft – kræftformer der tilsammen rammer mere end 14.000 danskere hvert år.
Kilde: Kræftens bekæmpelse.

Følgende fremtræder også hyppigere

  • Psykiske problemer, fx stress, angst og nervøsitet 
  • Psykiske reaktioner, fx irritabilitet, rastløshed og tristhed
  • Mave-tarmproblemer i form af appetitforstyrrelser, forstoppelse og løs mave
  • Forøget risiko for abort eller dødfødsel for gravide kvinder i fast natarbejde (link til kredsens side om Gravid og natarbejde)
  • Risikoforøgelse for hjertekarsygdomme
  • Eventuelt forværring af eksisterende sygdomme, fx sukkersyge
  • Nogle helbredsproblemer kan forværres ved arbejde i forceret tempo eller med et højt præcisionskrav.

Kilde: Arbejdstilsynet

Hjernen skades
Forskningen viser, at også hjernen belastes af natarbejde.
Efter 10 års natarbejde kunne det påvises, at hjernen var ældet 6,5 mere end hos kontrolgruppen. Desuden var der forringet hukommelse, koncentration, kognition, ydeevne.

Kilde: Occupational & Environmental Medicine

Andre gener

  • Kort søvn
  • Træthed
  • Mave tarm besvær
  • Humørforandringer (f.eks. irritabilitet og nedtrykthed)
  • Sociale problemer
  • Flere fejl
  • Flere ulykker

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Øget risiko for ulykker

Ansatte i sundhedssektoren har øget risiko for at komme på skadestuen på grund af en ulykke, efter at de har haft aften- og nattevagter. Det samme gælder, hvis der har været kort tid mellem to vagter. Det viser resultaterne fra et ph.d.-studie, som Helene Breth Nielsen har gennemført på NFA og Københavns Universitet.

Ansatte i sundhedssektoren har en øget risiko for at komme på skadestuen på grund af en ulykke, hvis de har fri 11 timer eller mindre mellem to vagter, end hvis de har fri 15-17 timer mellem vagter.

Hvis hviletiden er mindre end 11 timer mellem to vagter, så stiger risikoen for at komme ud for en ulykke med 5 procent for hver time, man reducerer hviletiden, og det gælder både på arbejdet og uden for arbejdstiden.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Natarbejde øger langvarigt sygefravær (over 30 sammenhængende dage)

Sygeplejersker og SOSU-assistenter i Danmark har:

  • 18 % øget risiko for langvarigt sygefravær, hvis de har mere end 50 aftenvagter pr. år.
  • 88 % øget risiko for langvarigt sygefravær, hvis de har haft 5 eller flere nattevagter i træk mere end 12 gange i løbet af året.
  • 20 % øget risiko for langvarigt sygefravær, hvis de har mere end 50 nattevagter pr. år og ikke har været gravide i den periode, studiet omfatter. 
  • 41 % øget risiko for langvarigt sygefravær, hvis de er over 50 år og har haft mere end 50 nattevagter pr. år.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Nedsæt risikoen for sygdom og ulykker

Der er 3 principper at følge, hvis du vil mindske risikoen for kræft, ulykker og graviditetskomplikationer som følge af natarbejde.

Helt konkret er forskernes råd:

  • Højst 3 nattevagter i træk (gravide dog maksimalt 1 nattevagt om ugen)
  • Mindst 11 timer mellem to vagter. 
  • Højst 9 timers varighed pr. vagt.