Sådan kan du passe på din trivsel i en Coronatid

Frygten for smitte, uvisheden og de omskiftelige arbejdsvilkår har præget mange sygeplejersker det seneste års tid. Det kan have langvarige konsekvenser på trivslen. Bliv klogere på, hvordan debriefing kan hjælpe for dig og dine kolleger.

Oprettet: 26.01.2021

Uanset, om man passer patienter, der er syge af covid, er sundhedsplejerske/hjemmesygeplejerske på besøg i privat hjem – eller på anden måde, er i personkontakt, som en del af ens arbejde, har pandemien lagt et pres på mange sygeplejersker.

Forhold, som kan presse den psykiske trivsel, er f.eks.:

  • Fysisk udmattelse som følge af arbejdspres
  • Usikkerhed i forhold til egne kompetencer
  • Utryghed/angst i forhold til risiko for selv at blive smitte eller bringe smitte med hjem
  • Afmagt
  • Konfrontation med omfanget af alvorligt syge og døde
  • Frustration over arbejdsforhold
  • Belastning pga. langvarig brug af værnemidler
  • Usikkerhed omkring brug af værnemidler
  • Uvished om tidsperspektiv

Forskellige reaktioner

Man kan reagere meget forskelligt på påvirkningen. Men som udgangspunkt skal man være opmærksom på, at man umærkeligt få reaktioner, der er mere og mere alvorlige, efterhånden som belastningen ikke hører op. Nu nærmer vi os et år med øget psykisk pres. Det er længe.

Symptomer på stressbelastning kan f.eks. være: Negative følelser, fysiske og adfærdsmæssige symptomer, hovedpine, søvnbesvær, irritabilitet, gråd.

Disse symptomer er alvorlige tegn på, at man kan være stresset.

Hvis man ikke griber ind og ændrer på belastningen, forværres symptomerne ofte. At ’arbejde igennem’ er ikke en brugbar løsning.

Hvad kan man gøre?

Et godt både løsende og forebyggende tiltag er debriefing. Det er en metode, som bruges til at bearbejde de belastende hændelser, I har været og er igennem.

Ved debriefing får man vent fakta, tanker, følelser, indtryk og reaktion. Det giver mulighed for at gøre udfordringerne fælles og forebygge en ophobning af pres i den enkelte.

Psykolog Merete Lindholmer, som er stressrådgiver på Amager og Hvidovre Hospital fortæller om to væsentlige fordele ved debriefing: ”Det giver oplevelsen af et fællesskab, når man hører hinanden fortælle om oplevelser, som man genkender. Det er en vigtigt, fordi vi ofte oplever stor ensomhed, når vi er stressede og derfor heller ikke ser, når nogen vil hjælpe. Debriefing giver os desuden mulighed for at tale om, hvad vi kan gøre ved situationen. Sammen identificerer vi de forhold, vi faktisk har indflydelse på at ændre og hvilke vilkår, vi må finde andre måde at håndtere.”

Gør opmærksom på jeres behov

”Selv raske og superkompetente personer kan jo reagere på langvarigt pres og bekymringer. Og det er netop sådan en situation, vi oplever i sundhedsvæsenet lige nu. Danske sygeplejersker har med vanvittig høj faglighed og stor omstillings- og organiseringsevne holdt hånden under sundhedsvæsenet og patienterne på trods af en stor, ukendt og alvorlig trussel. Nu er det tid til, at sygeplejerskerne modtager den støtte, som er nødvendig for, at der er kræfter til det langvarige arbejde,” udtaler kredsnæstformand Sisse Kampmann Bruun. Sisse har selv arbejdet som sygeplejerske på Hvidovre Hospital det seneste år.

”Det er vigtigt, at du henvender dig til din leder og AMiR, hvis du overvejer, om I har brug for psykologisk støtte,” forsætter Sisse og anbefaler at efterspørge debriefing, som hun selv og hendes kolleger har gode erfaringer med i en coronatid.

På nogle arbejdspladser er det tilknyttet en psykolog. Undersøg, om det er tilfældet hos jer.

Blik klogere på Debriefing

Kom til virtuel videnscafé om debriefing.  Merete Lindholmer er tilknyttet Hvidovre Hospital som stresscoach. Hun fortælle om og invitere til debriefing.

Du kan vælge mellem to ens arrangementer:

18. marts 2021 kl. 10:00 - 12:00

23. marts 2021 kl. 19:00 - 21:00

Bliv klogere på psykologisk tryghed

Kreds Hovedstaden vil også gerne invitere dig til at medlemsarrangement med psykolog Peter Dieckmann om psykologisk tryghed. Vi holder det to gange (forskellige klokkeslet), så du har disse dage at vælge imellem:

23. februar, kl. 9:00 -11:15: Virtuelt - medlemsmøde om psykologisk tryghed (dsr.dk)

18. marts, kl. 13:00 -15:15: Virtuelt - medlemsmøde om psykologisk tryghed (dsr.dk)