Sundhedsplejerske: Børn mistrives under nedlukningen

De faglige advarselstegn lyste rødt, da sundhedsplejerske i Hovedstadsområdet Helle Attrup-Christiansens havde 0.-klasserne og deres forældre til forebyggende besøg. Grædende forældre, udvikling af tics hos børnene og generel mistrivsel i ellers sunde familier.

Oprettet: 09.02.2021

   - Jeg var ikke engang kommet alle screeningsbesøgene i 0-klasse igennem, før jeg kunne se, at den var rusk ravende gal, siger Helle Attrup-Christiansen, der er sundhedsplejerske i Hovedstadsområdet.

    -Jeg har ganske enkelt ikke oplevet noget lignende i mine 11 år som sundhedsplejerske på skolen: Forældre der brød grædende sammen. Jeg så børn, som normalt trives i sunde familier, som var triste og havde det dårligt. Søvnløshed hos både børn og forældre. Tics der var markant forværret. Jeg hørte de samme tendenser fra mine kolleger og blev rasende. De konsekvenser af nedlukningen skulle bare frem i lyset, forklarer Helle.

Helle brød igennem mediemuren
Helle gik til tasterne og skrev et læserbrev, som endte med at blive et større debatindlæg i Politikken (abonnenter af Politikken kan se det her).

   - Jeg blev overrasket over, hvor mange reaktioner debatindlægget medførte. Medierne ringende alle steder fra; Debatten, Aftenshowet og flere aviser, siger Helle

   - Det gjorde mig glad. Det nytter noget at stille sig frem med sin faglighed. Der var nogen der lyttede og medierne er en af vejen til at få rykket på nogle ting, siger Helle, som også var i Aftenshowet den 2. februar med sit budskab om de nødlidende familier (se billedet her på siden). 

Står op for faget og familierne
Helle er sammen med flere af hendes sundhedsplejerskekolleger i forvejen aktive og advokerer for familiernes og børnenes forhold. De har blandt andet skrevet breve til Københavns Kommune, når der har været forringelser i sundhedsplejen, og hun bestyrer sammen med en kollega en podcast for forældre ”Sundhedsplejersken”. (Find den her).

                          -Jeg har 16 års erfaring som sundhedsplejerske, 11 af dem her hvor jer er nu og dertil mange år som sygeplejerske. Jeg synes, jeg står rigtig solidt på mine faglige ben. Det bliver mere og mere vigtigt for mig, at stå op for både mit fag, men også familierne. Det blik vi har på familierne som sundhedsplejersker, er der ikke andre der har. Den holistiske tilgang og min viden om familiedynamikker, forældreskab, netværk og samfund sammen min al sygeplejefaglige viden, forpligter mig til at bruge den viden ikke bare i de enkelte familier, men også i samfundsdebatten, slutter Helle Attrup-Christiansen.