Sygepleje vi ikke må overlade til andre faggrupper
Her får du argumenterne for, hvor vi ikke kan lade andre faggrupper overtage sygeplejen.
Her får du argumenterne for, hvor vi ikke kan lade andre faggrupper overtage sygeplejen.
Det er mere end nogensinde vigtigt, at sygeplejersker anvender deres tid og kompetencer der, hvor det er afgørende for patienter og borgeres sikkerhed.
Bredde og dybde i viden skal styre tværfagligheden
Seniorforsker fra Herlev/Gentofte medicinske afdeling Tove Lindhardt har hjulpet kredsens tillidsrepræsentanter med at skærpe argumenterne for, hvornår sygeplejersker kan og ikke kan overlade sygepleje til andre faggrupper. Hun siger:
-Det er dybden og bredden i den faglige viden de forskellige faggrupper har, der skal være styrende for det tværfaglige samarbejde.
-Mit budskab, som hviler på forskning, er:
Det er kun sygeplejersker, der har tilstrækkelig bred og dyb viden til at observere, analysere og evaluere patienters/borgeres samlede behov for sygepleje. Med andre ord – sygeplejersker skal planlægge plejen og vurdere, hvor i forløbet andre faggrupper eventuelt kan overtage sygeplejefaglige opgaver.
Nej - vi skal ikke sidde på et kontor og koordinere
-Det betyder IKKE at sygeplejersker skal sidde på et kontor og koordinere, slår Tove helt fast og fortsætter:
- Observation og vurdering af patientens/borgerens tilstand og behov for indsats kræver, at sygeplejersken i høj grad er ude hos sin patient/borger. Desuden er er medinddragelse af patienten/borgeren en forudsætning for målrettet, relevant og effektiv sygepleje, der passer med patientens individuelle behov. Vi kan kun tilpasse sygeplejen til den helt konkrete patient, når sygeplejersken rent faktisk har kontakt med og kender den patient eller borger, der har behov for sygepleje, siger Tove og konstaterer:
-Individualisering og tilpasning af sygeplejen til den enkelte borger/patient er afgørende for patienttilfredshed og det forebygger genindlæggelser.
Organiser sygeplejen, så sygeplejersker kan bruge deres viden og kompetencer
-Det betyder, at sygeplejen skal organiseres, så sygeplejersker har tiden og den organisatoriske støtte, der gør dem i stand til at observere og tale med patienten/borgeren i de kritiske faser i et forløb. På en hospitalsafdeling er det mindst en gang i hver vagt og på alle de kritisk tidspunkter i et patient- eller borgerforløb. Pointen er, at hyppigheden også er en del af vurderingen og planlægningen, siger Tove og opsummerer:
-Andre faggrupper kan udføre sygeplejefaglige opgaver under forudsætning af, at sygeplejersken kender patienten/borgeren, har mulighed for at observere og tale med patienten og har det overordnede ansvar for sygeplejen i hele patientens eller borgerens forløb.