Vi skal fortælle befolkningen og politikerne om vores sundhedsvæsen

Sygeplejerskers vilkår skal fylde endnu mere i den offentlige debat. Derfor har kredsbestyrelsen i denne uge trænet, hvordan man får mediernes, politikernes og borgernes opmærksomhed.

Oprettet: 28.02.2019

Et forestående folketingsvalg, sundhedsreform og mange andre dagsordener, der vedrører sygeplejerskers vilkår, vil fylde mediebilledet de kommende år. Derfor ønsker kredsbestyrelsen at være i toptræning til at fortælle befokningen og politikerne, hvordan sygeplejersker oplever sundhedsvæsentet. Og hvordan sygeplejerskers og patienters vilkår hænger sammen. 

Kredsbestyrelsen i hovedstaden har derfor trænet, hvordan man skriver debatindlæg til både klassiske og sociale medier. Og valgt, at de i 2019 vil udvikle dette område til at være en del af bestyrelsesarbejdet.