Lån udstilling med sygeplejerskers fotografier

I Kreds Midtjylland kan du låne udstillingen "Fremtidens sygepleje?". Den består af fire rollups, som nemt kan sættes op på fx din arbejdsplads.

Sygeplejerske Anita Nørgård Jensen på besøg med sårpleje hos Grethe Benny Nielsen.
Foto: Kirsten Thomsen

Kunne du tænke dig at skabe opmærksomhed om sygepleje – på din arbejdsplads, på dit lokale bibliotek eller sundhedscenter – så har du mulighed for at låne udstillingen ”Fremtidens sygepleje?” hos kredsen.

I udstillingen ses fotografier af sygeplejersker i arbejde i hjemmesygeplejen, på hospitaler, hospice, skolesundhedspleje mm. Alle fotografierne er fra bogen ”Øjeblikke. Sygeplejerskers hverdage – fotograferet af sygeplejersker.”
Fotografierne præsenteres sammen med korte tekster, der rejser spørgsmål til fremtidens sundhedsvæsen. Det er gratis at låne udstillingen – det kræver alene, at man henter den i medlemshuset og returnerer den hertil.

Udstillingen består af fire rollups, 1.20 m gange 2 meter, som nemt kan transporteres og sættes op lige dér, hvor du synes, det kunne være relevant. De fire rollups kan lånes og udstilles samlet – og er der kun plads til en enkelt eller få, kan det også lade sig gøre.

Interesseret? Så kontakt administrativ sekretær Birgit Guldmann Larsen, BirgitGuldmannLarsen@dsr.dk eller via tlf: 4695 4604.