Det er vigtigt, at du tager stilling
Nyhedsbrev fra Kreds Midtjylland med fokus på OK21 samt information om kurser og sommeråbent på Kredskontoret.
Nyhedsbrev fra Kreds Midtjylland med fokus på OK21 samt information om kurser og sommeråbent på Kredskontoret.
Det er nu, du skal afgive din stemme. Selvom jeg sidder i hovedbestyrelsen, tæt på forhandlingerne, har det også været et svært valg for mig. Skal jeg stemme ja eller nej. I det mæglingsforslag, der blev resultatet af en stribe forhandlingsmøder i Forligsinstitutionen, indgår en komité. En komtié, der skal se ind i de kvindedominerede grupper og det lønefterslæb sygeplejersker og andre grupper lider under.
Uanset hvilken vej vi som organisation vælger, venter der et stort og hårdt stykke arbejde forude. Allervigtigst for dig lige nu er at sætte dig ind i mæglingsforslaget. Mød op til de medlemsmøder vi afvikler rundt om i kredsen og virtuelt. Og sørg for at afgive din stemme, så vi som organisation har et stærkt mandat, uanset hvilken retning vi går.
Venlig hilsen Anja Laursen, Kredsformand, Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland.
Se videohilsen fra Anja Laursen her
På medlemsmøder rundt i hele kredsen kan du blive klogere på det mæglingsforslag, der netop nu er til afstemning. De fleste møder er fysiske møder, der kræver tilmelding forud.
Find oversigten over medlemsmøder og tilmeld dig her
Løn kan være en kompliceret størrelse. Derfor har Dansk Sygeplejeråd lavet et e-kursus, hvor du som medlem kan blive klædt på til at forstå din løn. Kurset er et onlinebaseret tilbud til alle medlemmer. Det kan tages, når du har tid og er ganske gratis.
Kredsens åbningstider ændres i perioden uge 26 til og med uge 31 (lørdag den 26. juni til søndag den 8. august).
I denne periode vil følgende åbningstider gælde:
Mandag – torsdag kl. 10.00 – 13.00.
Fredag kl. 10.00 – 12.30.