Vær med i et aktivt efterår i kredsen
Læs kredsformand Anja Laursen kommentar om årets generalforsamling og kredsens mange medlemstilbud.
NYT FRA KREDSEN
Ny bog om akut psykiatrisk sygepleje
'Veje til at komme sig - refleksioner over akut psykiatrisk sygepleje' lyder titlen på en ny bog udgivet af DSR, Kreds Midtjylland, som du kan hente gratis som e-bog - eller købe med rabat, hvis du er medlem af Dansk Sygeplejeråd. Bogen er relevant at give sig i kast med for sygeplejersker i hele sundhedsvæsenet.
Nyt fra din kredsbestyrelse
Kredsbestyrelsesmedlemmer i Midtjylland skiftes til at berette om diskussioner og beslutninger fra årets bestyrelsesmøder i et printvenligt nyhedsbrev - parat til at blive læst og drøftet blandt sygeplejersker i Midtjylland.
Magasinet for midtjyske sygeplejersker er udkommet
Få et indblik i dine kollegers arbejdsområder, karrierevalg- og veje og se fotoreportagen fra asylcenteret i Holstebro, hvor sundhedsplejerske Susanne Leth Nygaard arbejder blandt familier i krydsfeltet mellem flugt og fremtid. Husk også at deltage i bagsidekonkurrencen.
TILBUD TIL MEDLEMMER
Generalforsamlingen står for døren
25. oktober er datoen for årets generalforsamling. Tag sammen med kolleger til en dag, hvor faget og fremtiden er i fokus. Læs kredsbestyrelsens beslutningsforslag der begrunder, hvorfor kredsen skal fortsætte arbejdet med at indsamle og dele lærerige sygeplejefaglige historier. Undervejs trækkes lod om fire gavekort til Hotel Koldingfjord. Tilmeldingsfrist er den 14. oktober.
Hvordan skaber vi bæredygtige arbejdspladser i sundhedssektoren?
På kredsens fagdag den 10. november 2016 kommer bæredygtighed i sundhedssektoren og på din arbejdsplads under lup. Undervejs kan du opleve faglige oplæg, lytte til en 360graders paneldebat og samtidig få redskaber til at håndtere forskellige udfordringer i arbejdslivet. Mød bl.a. professor Steen Hildebrandt undervejs.
Kend din økonomi
Kom og få viden om økonomi og pensionsordninger og få ligeledes råd fra en advokat om klassiske familiesituationer, skilsmisser, dødsfald, mulige faldgruber og ikke mindst - få svar på dine spørgsmål. Du er velkommen til at tage en ledsager med.
> Læs mere (se d. 2. og 8. november)
Jobsøgningsworkshop
Få viden, hjælp og sparring til at lave en god ansøgning. Du lærer bl.a. at sætte ord på de egenskaber og kvaliteter, der er kendetegnende for dig.
> Læs mere (se d. 8. og 9. november)
Det grænseløse arbejde - mellem begejstring og belastning
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland inviterer til to temaeftermiddage, hvor der sættes fokus på det gode arbejdsliv som vidensmedarbejder i det grænseløse arbejde. Dagene er rettet mod undervisere på professionshøjskolen VIA University College og foregår hhv. i november og december måned.
Din tredje karriere
Hvordan får du det bedste ud af de næste år på jobbet - og de mange år derefter? Sundhedskartellet i Region Midtjylland arrangerer en to-dages workshop for seniormedarbejdere i november/december måned 2016.
Familien Jul 2 - I nissernes land
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland inviterer dig og din familie i biografen d. 3. december 2016 - ganske gratis! Filmen vises i biografer i hhv. Struer, Aarhus, Viborg, Herning, Randers og Silkeborg i tidsrummet 14.00-16.00.
Karrieresamtaler også for dig
Få personlig sparring på dine karrieremuligheder. Karrieresamtaler er et tilbud til dig, der er i arbejde og samtidig medlem af både DSR og DSA. Samtalen kan hjælpe dig, hvis du skal søge nyt arbejde, overvejer en efter- eller videreuddannelse eller ønsker mere generel sparring på, hvilken retning dit arbejdsliv skal tage. Alle samtaler foregår telefonisk.
SÆRLIGT FOR TR OG AMiR
Få overblikket over dine møder
Kredsen planlægger løbende møder og aktiviteter for dig som fællestillidsrepræsentant, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. Få hurtigt overblikket over relevante møder med kredsens aktivitetskalender - og gem gerne adressen blandt dine favoritter.
Introduktion til nyvalgte TR og AMiR
Er du nyvalgt, kan du se frem til en dag spækket med nyttige informationer for dig i rollen som arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant. Mødet foregår den 22. november i kredsens medlemshus nær Silkeborg.
Møde for tillidsrepræsentanter i sundhedsplejen
Mødet foregår den 24. november 2016 i kredsens medlemshus. Dagsorden vil følge.
SÆRLIGT FOR SENIORER
Har du set nyeste pjece om seniorsammenslutningen?
Du kan også orientere dig om, hvad de tre midtjyske seniorsammenslutninger planlægger dette efterår samt finde oplysninger om det nyvalgte fælles kontaktudvalg.