MidtNyt: Lad os overraske Mette Frederiksen i Silkeborg og larme i København
Mange af os har efterlyst det. En dag med store demonstrationer, hvor vi kan sætte et markant tryk på vores dagsorden i den brede offentlighed. Nu sker det.
Mange af os har efterlyst det. En dag med store demonstrationer, hvor vi kan sætte et markant tryk på vores dagsorden i den brede offentlighed. Nu sker det.
Lørdag den 14. august i Silkeborg og København. I Silkeborg gæster Mette Frederiksen byen, hvilket vi i den aktuelle situation naturligvis vil udnytte. Her er kredsen vært ved et morgenarrangement, inden vi i fælles front går mod torvet. Gode lokale kræfter er i fuld gang med at arrangere begivenheden, hvor ambitionen er at få både Mette Frederiksen, de lokale politikere og byens borgere til at modtage vores budskaber.
Samme dag er et landsdækkende event også arrangeret i København. Hver kreds går i stjernemarch mod Christiansborg. På den måde kommer vores budskab bredt ud i hele hovedstaden. Vi arrangerer fra Kreds Midtjylland gratis bustur til hovedstaden med opsamling flere steder. Tilmelding er nødvendig. Jeg håber og tror på, at vi denne dag kan sætte et massivt tryk på. Både i Silkeborg og København, men også i medierne, hvor vi har ambition og håb om at vi med vores forhåbentlig massive tilstedeværelse vil kunne kuppe dagsordenen og aftvinge Mette Frederiksen svar på, hvad hun vil gøre for at skabe bedre rammer for os sygeplejersker.
Derfor en stor opfordring til alle om at sætte et stort kryds i kalenderen. Uanset om det er i Silkeborg eller København, så er det vigtigt at alle støtter op. Vi ved godt strejken trækker tænder ud, men en dag som denne kan netop tænde en ild, give gejst og fællesskab. Jeg glæder mig til at mødes med mange af jer derude!
Læs mere om demonstrationen i Silkeborg med Mette Frederiksen
Tilmeld dig busturen til København
Stenmaling, Yoga, cykeltur. Ideerne er mange præcis som antallet af events rundt om i kredsen. Husk på hvor vigtigt det er, at vi alle prioriterer at støtte op om begivenheder rundt om i kredsen. Sammen står vi stærkere.
Få overblikket over aktiviteter i kredsen her
For at sætte endnu mere spot på vores strejke og få arbejdsgivere og især politikere på banen, har vi brug for fokus på, hvad det betyder, når der mangler sygeplejersker - uanset om det skyldes strejke eller "bare" det generelle og stigende problem med at få stillingerne besat. Derfor søger kommunikations- og presseafdelingen i Dansk Sygeplejeråd hele tiden efter eksempler på patienter og borgere, der har fået udsat operationer, behandlinger eller besøg, men som alligevel har forståelse for, hvorfor det desværre er nødvendigt at strejke for at opnå rimelige løn- og arbejdsforhold for sygeplejerskerne. Kender du nogen, vi kan tale med, så skriv gerne til journalist i Kreds Midtjylland Per Colstrup Vinkel, pco@dsr.dk
Medieoverblik for Kreds Midtjylland
Et samarbejde mellem Folkeuniversitetet i Herning/Aarhus og DSR Kreds Midtjylland giver kredsens medlemmer mulighed for at tilmelde sig kurser til halv pris.