Regeringen har fokus på almen praksis og sygehusene i form af akutpakker, men ofte bliver kommunerne glemt i forhold til økonomien, skriver kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland, Bente Alkærsig Rasmussen i et debatindlæg bragt i sundhedsmediet Sundhedsmonitor. Læs hele indlægget her.
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland arbejder for at sætte fokus på sygeplejersker og deres vilkår i alle dele af sundhedsvæsenet. I dette debatindlæg bragt i Sundhedsmonitor sætter kredsnæstformand Bente Rasmussen fokus på det nære sundhedsvæsen og kommunerne. Noget vi som kreds er bekymret for bliver overset i forbindelse med den kommende sundhedsreform, derfor sætter vi via debatindlæg og andre initiative fokus på emnet. Du kan læse hele debatindlægget fra kredsnæstformand Bente Rasmussen herunder.
Udfordringerne i sundhedsvæsenet er massive. Over hele landet er akutafdelingerne pressede, fordi antallet af patienter langt overstiger kapaciteten.
Det giver lange ventetider til behandling, og patienter der bliver sendt alt for tidligt hjem. Det fører til flere genindlæggelser, der igen presser hospitalet.
Mange sengepladser er nedlagt pga. mangel på sygeplejersker, hvilket betyder overbelægning, eller at patienter flyttes til afdelinger, hvor de slet ikke hører hjemme. Det siger sig selv, at det ikke er godt for patientsikkerheden.
Der er brug for, at det nære sundhedsvæsen kan løfte flere opgaver i fremtiden, så der kan komme bedre balance i vores sundhedsvæsen. Det kan have stor betydning for rekruttering af medarbejdere til sundhedsvæsenet, at arbejdspresset bliver lettet, og det igen bliver muligt at udføre den kernefaglighed, som professionerne er uddannet til.
Tid til opgaverne vil smitte positivt af på arbejdsmiljøet, præcis som medarbejderne bedre vil kunne få privatliv og arbejdsliv til at hænge sammen.
Regeringens aftale med kommunerne i 2022 var næsten uændret i forhold til 2021.
Det betyder, at flere kommuner lige nu er ved at spare på kernevelfærdsområderne, selvom der er stigende udgifter i forbindelse med ændret demografi i mange kommuner. Et absurd paradoks, der gør det umuligt at opretholde det i forvejen skrabede serviceniveau.
Det har stor betydning for ældreområdet, idet medarbejderne i forvejen er presset af, at opgaver og ressourcer ikke hænger sammen. Kommunerne er en væsentlig del af det samlede sundhedsvæsen. Det er her borgernære opgaver løftes og forebyggelse, der skal forhindre indlæggelser, sker.
Aktuelt ser vi en tendens i kommunerne til, at antallet af ufaglærte indenfor ældreområdet er stærk stigende. Lemvig kommune har eksempelvis 29 procent ufaglærte, mens tallet i Skive kommune er 17 procent. Mest skræmmende er det, at vi i DSR ser kommuner, hvor der ingen sygeplejersker er om aftenen og natten på plejecentrene.
Det har stor betydning for den faglige kvalitet, at der er faglærte medarbejdere i ældreplejen, da de borgere, som får hjælp i dag, ofte har flere sygdomme og komplekse forhold på en gang.
Derudover betyder det stigende antal ufaglærte, at f.eks. sygeplejerskerne skal løse flere sundhedsopgaver og flere undervisnings- og oplæringsopgaver samt koordinere mere end tidligere. Vel at mærke indenfor den samme ramme.
Sygeplejerskerne kan ikke sige nej til de opgaver, som ligger i sundhedsloven. Det skaber et stort arbejdspres, da man ikke automatisk bliver flere sygeplejersker trods den stigende mængde opgaver.
Regeringen har fokus på almen praksis og sygehusene i form af akutpakker, men ofte bliver kommunerne glemt i forhold til økonomien.
Det selvom de skal løse opgaverne i det nære sundhedsvæsen. Der er brug for øremærket økonomi til sundhedsområdet i kommunerne, såfremt vi skal sikre vores sundhedsvæsen.
Sygeplejerskerne i kommunerne spiller en afgørende rolle i forhold til at løfte det nære sundhedsvæsen. Både når det kommer til at sikre den faglige kvalitet og overgangene.
Senest så vi det under corona-epidemien, hvor de praktiserende læger ikke skulle køre ud til borgere med mistanke om coronasmitte. I stedet blev hjemmesygeplejerskerne sendt ud for at vurdere borgerne.
Hvis de stadig stigende krav til det nære sundhedsvæsen skal kunne løftes, så er et kompetenceløft afgørende.
Specialuddannelsen i borgernær sygepleje er et vigtigt løft, men flere kommuner har endnu ikke sendt nogle afsted på uddannelsen pga. stramme budgetter.
Der er brug for at øremærke penge til, at flere sygeplejersker kan få et kompetenceløft i form af en specialuddannelse i borgernær sygepleje.
Alternativet er, at de udfordringer, vi allerede står med i vores sundhedsvæsen, vokser sig endnu større.
Hvis vi skal kunne løfte de udfordringer det nære sundhedsvæsen står med, så er det væsentligt at vise klare karriereveje for medarbejderne.
Ellers vil flugten fra eksempelvis sygeplejefaget fortsætte og gode erfarne medarbejdere forsvinde fra vores sundhedsvæsen.