Et godt skridt i den rigtige retning

Fællestillidsrepræsentanter for sygeplejersker og radiografer på Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og universitetshospitalerne i Odense, Aalborg og på Sjælland giver i debatindlæg i JP deres kommentar til regeringens udspil til finanslov og beslutningen om 1000 flere sygeplejersker.

Oprettet: 14.10.2019

Fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer, Jacob Gøtzsche, Aarhus Universitetshospital har sammen med fællestillidsrepræsentant Charlotte Vallys, Rigshospitalet, og Kirsten Nikolajsen, Pia Jødahl Næss-Schmidt og Michelle Guldbæk Service, fællestillidsrepræsentanterne på universitetshospitalerne i Odense, Aalborg og på Sjælland følgende debatindlæg i JP:

"Det glæder os at se oplægget til finansloven og indfrielsen af valgløftet på 1000 flere sygeplejersker. Vi skal tage godt imod dem! Antallet af kvalificerede og kompetente sygeplejersker har nemlig en stor betydning for kvaliteten af sygeplejen og reducerer dødeligheden for vores patienter.

Den internationale sygeplejerskeorganisation, ICN, har i 2018 samlet evidens for sikker sygeplejerskebemanding ved at studere emnet i international forskning, og ICN ́s definition på sikker bemanding lyder:

”Der skal være et passende antal sygeplejersker til stede på alle tidspunkter af døgnet, som kan dække hele det sygeplejefaglige felt  med en passende blanding af uddannelse, kvalifikationer og erfaring for at sikre, at patientens behov for sygepleje opfyldes, og at arbejdsmiljøet og arbejdsbetingelserne understøtter personalets mulighed for at yde kvalificeret sygepleje.”

Fagligt forsvarlige normeringer
Hvad ved vi om fagligt forsvarlige normeringers betydning for patientsikkerheden?

National og international forskning viser tydeligt, at sikkerheden er større for patienterne og dødeligheden lavere, når normering, uddannelsesniveau og arbejdsmiljø er fagligt forsvarligt. Der er færre fejl f.eks. forekomst af tryksår, hospitalsinfektion og fejlernæring, ligesom der sker færre genindlæggelser på hospitaler.

Med flere sygeplejersker vil der nu atter være tid til de sygeplejeopgaver, vi benhårdt har måttet prioritere fra i en alt for travl hverdag. Udpluk af konkrete eksempler er:

• Der kan nu være tid til den gode udskrivelsessamtale for en patient, som har været igennem et langstrakt behandlingsforløb. Den samtale, som giver tryghed for patienten før udskrivelsen og som samtidig tager hånd om de efterfølgende komplikationer, såsom manglende appetit, forstoppelse og infektioner.

• Ved at have flere sygeplejersker på arbejde vil der være mulighed for at tilrettelægge gode introduktions- og mentorforløb for nyuddannede og nyansatte sygeplejersker, så vi sikrer, at de forbliver i arbejde fremfor at blive  skræmt væk.

Hvor er vi nu?
Hospitalerne har alt for længe haft for få sygeplejersker til at tilbyde behandling, pleje, rehabilitering og ikke mindst omsorg til vores patienter. Ved overenskomstforhandlingerne i foråret  ́18 aftalte vi et nødberedskab med ledelserne med henblik på, hvad der måtte være akut, livstruende og uopsættelige opgaver, som skulle håndteres, under en eventuel strejke. På flere hospitaler kunne vi ikke stille med et nødberedskab på grund af for få ansatte. Det er nu flere steder blevet hverdagskost at være færre på arbejde, end hvad vi aftalte under lige præcis disse nødberedskabsforhandlinger. Det skal vi have lavet om på!

Det gode arbejdsmiljø for sygeplejersker bliver ikke sikret ved dette års økonomiforhandlinger eller finansloven, men det er et skridt i den rigtige retning for det offentlige sundhedsvæsen som én helhed!

Det gode arbejdsmiljø er vejen til at finde de 1000 sygeplejersker!

7000 sygeplejersker arbejder uden for faget. Vi mener, at et godt arbejdsmiljø kan rekruttere en del af disse tilbage til hospitalerne.

Se debatindlægget i JP 12.10 2020