Følg DSR, Kreds Midtjylland på Facebook

Kom tættere på kredsen og vind en brunch for to personer.

Oprettet: 22.01.2019
Marie Adelstorp

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland åbner året med et nyt tiltag.
”Vi har besluttet at oprette en kredsside på Facebook, så vores medlemmer får en mulighed for at komme endnu tættere på os. Vi vil også gerne være, hvor sygeplejerskerne færdes i deres fritid, og derfor har vi skabt en platform på Facebook, hvor følgere vil få indblik i kredsens indsatser og aktiviteter,” fortæller kredsformand Anja Laursen.

"Vi håber, at vi med Facebooksiden får mulighed for at nå nye og flere midtjyske medlemmer sammen med dem, vi pt når gennem vores webnyheder, medlemsmagasin, vores elektroniske nyhedsbrev, pressen – og alle vores medlemsaktiviteter," uddyber Anja.

Få inspiration og gå i dialog
Følg siden og bliv klogere på kredsens arbejde og indsatsområder. Samtidig får du mulighed for at blive inspireret af og gå i dialog med dine sygeplejerskekolleger. Kredssiden er også din mulighed for at få et indblik i et udvalg af de aktiviteter, kredsen løbende tilbyder. Tip gerne dine kolleger og netværk om, at Kreds Midtjylland kan følges på Facebook.

Vind et brunchgavekort for to personer
Find siden ’Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland’ på Facebook og deltag i konkurrencen om et brunchgavekort til tre heldige medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. Vinderne findes blandt de medlemmer, der i kommentarsporet på Facebook kan svare korrekt på, hvor kredsens hovedkontor, kaldet medlemshuset, ligger? Rækker din paratviden ikke så langt, er det muligt at finde svaret på kredsens hjemmeside og Facebookside.

Konkurrencen finder sted til og med den 19. februar 2019. Kredsen trækker lod blandt de, der besvarer opslaget på Facebook korrekt og sender gavekortet direkte til vinderne.