Frivillighed og dialog afgørende

Kredsformand Anja Laursen har udtalt sig til pressen, efter at ny covid-19-beredskabsaftale er forhandlet på plads med Region Midtjylland.

Oprettet: 17.12.2020
Marie Adelstorp
Arkivfoto.

'Sygeplejerskerne har travlt og knokler derudaf, og derfor er det helt fortjent, at mange sygeplejersker nu kan se frem til en bonus og øget honorering for at stå i covid-beredskab,' siger kredsformand Anja Laursen til TV 2, efter at kredsen har indgået nye aftaler.

Til Randers Amtsavis fortæller Anja Laursen, at det allervigtigste i den nyindgåede aftale er, at frivillighed og obligatorisk dialog med den enkelte sygeplejerske om indtrædelse i beredskabet er skrevet frem i aftaleteksten.