Kom på Folkeuniversitetet til halv pris

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland fortsætter det gode samarbejde med Folkeuniversitetet i Aarhus og Herning. Læs mere om de mange interessante tilbud herunder.

Oprettet: 07.01.2022
Per Colstrup Vinkel

Kære medlemmer af Dansk Sygeplejeråd,

Det er en gave, når vi løbende i livet kan få lov til at læse, tage en uddannelse, fordybe os, blive klogere. Vi er i Danmark privilegeret med et så godt som gratis uddannelsessystem til første grunduddannelse. Alle skal have mulighed for uddannelse, er vi enige om.

Men uddannelse slutter jo forhåbentlig ikke ved en grunduddannelse – at uddanne sig, at dygtiggøre sig, at lære livet igennem er vidunderligt og et gode, mange bør have del i. For det er givtigt for den enkelte – for dig og dine omgivelser, og det er sjovt og energigivende. Så er det i år, du vil give dig selv den gave? Hvis ja, vil vi gerne støtte din beslutning med den aftale, vi har indgået med Folkeuniversitetet i Herning og i Aarhus.

Den indebærer fordelagtige tilbud, så du får halv pris på en række kurser og øvrige aktiviteter. Du finder alle kurser og link til tilmelding ved at klikke her. Vi håber, der er nogle af de udvalgte tilbud, der passer til dig og dit behov, og at du kan få glæde og gavn af tilbuddene.

Vi har en detajleret beskrivelse af, hvordan du opnår rabat på kurserne her. 

God læselyst!

På vegne af DSR, Kreds Midtjylland Anja Laursen Kredsformand.