Livlig debat under sundhedspolitisk valgmøde
Otte folketingskandidater mødte debatlystne sygeplejersker og andre sundhedsfaglige medarbejdere til en debat om fremtidens midtjyske sundhedsvæsen.
Otte folketingskandidater mødte debatlystne sygeplejersker og andre sundhedsfaglige medarbejdere til en debat om fremtidens midtjyske sundhedsvæsen.
Den siddende regerings oplæg til ny sundhedsreform og et folketingsvalg på trapperne er begivenheder, der kalder på vigtige sundhedspolitiske debatter, hvilket førte otte folketingskandidater til Aarhus Universitetshospital, hvor de blev mødt af godt 50 sundhedsprofessionelle. Det to timer lange debatmøde bød bl.a. på diskussioner om sygepleje, ligestilling, økonomi og udspillet til ny sundhedsreform.
Det er DRO og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der stod bag valgmødet i Aarhus og et kommende i Holstebro.
Regionshospitalet Holstebro lægger lokale til et nyt sundhedspolitisk valgmøde den 4. februar 2019 fra kl. 16, hvor der er sandwich og kaffe på kanden. Fra klokken 17.00-19.00 foregår debatmødet mellem folketingskandidater og øvrige deltagere, og du og dine kolleger er mere end velkomne. Arrangementet kræver ingen tilmelding.