Lønkamp har massiv opbakning i Syddjurs

Løn er en vigtig faktor i arbejdet med at fastholde og rekruttere. Det har sygeplejersker i Syddjurs sammen med andre faggrupper via en underskriftsindsamling gjort tydeligt for borgmester Michael Stegger Jensen.

Oprettet: 06.04.2022
Per Colstrup Vinkel

- Hvad jeg hører fra vores medarbejdere er, at de vil hellere kunne planlægge deres egen hverdag, hvornår de har ferie, hvor meget de arbejder osv. – det betyder mere for dem end at de får lidt ekstra i lønningsposen. 

Kan man ikke både få mere i lokalløn og samtidig have et godt arbejdsmiljø?

- Jo, det kan man sagtens. Men det handler om, at jeg ikke har hørt fra nogle medarbejdere, at de vil have mere i løn som en løsning på rekruttering. Men kommer der 500 medarbejdere og banker på min dør i morgen og siger, at det er det, de vil, så er vi nødt til som ansvarlige politikere at lytte til det.

Ovenstående citater er fra borgmester i Syddjurs, Michael Stegger Jensen. Citater udtalt i medierne med fokus på løn i den offentlige sektor. Udtalelser, der fik sygeplejerskernes FTR i Syddjurs til tasterne. For løn er en vigtig faktor. Både for at fastholde nuværende medarbejde og også for at kunne tiltrække nye. Debatindlægget i de lokale medier kan du læse her. 

480 underskrifter afleveret

I samarbejde med andre faggrupper afleverede FTR og sygeplejerske i kommunen Kristine Hjelme tirsdag 480 underskrifter fra ansatte, der vil have en højere løn. Det skete i forbindelse med borgmester Michael Stegger Jensen havde rykket sit kontor ud blandt borgerne i kommunen. 

Næste skrift er, at borgmesteren er inviteret på kaffe. Formålet er at give indblik i, hvorfor løn er et vigtigt element, hvis det i fremtiden skal lykkedes at fastholde og tiltrække sygeplejersker i Syddjurs Kommune. 

Hatten af for sygeplejerskernes kamp i Syddjurs! Godt gået. 

Se billeder fra overrækkelsen af underskrifterne herunder.