Organisationsændring i Aarhus Kommune møder modstand

Kirsten Blåbjerg Pedersen, der er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Aarhus Kommune, har talt med P4 Østjylland om, hvorfor en stor organisationsændring ikke er den rette løsning set fra et medarbejderperspektiv .

Oprettet: 17.11.2020
Marie Adelstorp

Mange tusinde medarbejdere i ældreplejen i Aarhus Kommune skal indstille sig på at samarbejde på nye måder, hvis det står til rådmand i Sundhed og Omsorg, Jette Skive (DF), der står bag en kommende stor organisationsændring i kommunen. Høringsfristen er ovre, og her har også sygeplejersker givet udtryk for deres utilfredshed.

Til P4 Østjylland forklarer Kirsten Blåbjerg Pedersen, der er fællestillidsrepræsentant for 500 kommunale sygeplejersker, at organisationsændringen er for stor og svær at løfte, som det ser ud nu.

Hun fortæller ligeledes, at hun anslår, at ændringerne vil kræve mindst to år, før den falder på plads, hvilket kan påvirke kulturen blandt medarbejderne negativt.