Studerende råber op i debat: Vi bliver kaldt skingre og klynkende. Men vi brænder for vores fag

I et debatindlæg i dagbladet Politiken sætter forperson og næstforperson for sygeplejestuderendes landssammenslutning ord på, hvordan den kommende generation af sygeplejersker ser på faget. Et fag fyldt med muligheder, hvis vi som samfund prioriterer det sundhedsvæsen, vi alle kan få brug for.

Oprettet: 26.07.2022
Per Colstrup Vinkel

 

Næstforperson Maja Villadsen Laibjørn, der studerer og er organiseret i Kreds Midtjylland har sammen med forperson Charlotte Gøstad Sørensen skrevet et debatindlæg til Politiken. Det har vi fået godkendelse til at gengive i sin fulde længde her:

 

 Vi bliver kaldt skingre og klynkende. Men vi brænder for vores fag

VI SYGEPLEJESTUDERENDE er fremtidens sygeplejersker. Men gang på gang ser vi, at vores fremtid bliver mere og mere usikker. Det ser vi, når regeringen ydmyger sygeplejerskerne ved at stoppe en historisk lang strejke uden at efterkomme ønsker om bedre vilkår, fordi det »ikke var forsvarligt længere for patienterne«. Når regeringen skruer tempoet op under de brutale arbejdsvilkår ved at komme med en appel om, at sygeplejerskerne »lige skal yde en ekstra indsats«. Og når man i regeringen ikke blinker med øjnene, da antallet af ansøgere til sygeplejeuddannelsen på bare et år falder med 28 procent.

Regeringens forsøg på at skaffe 1.000 flere sygeplejersker viste soleklart, hvor lidt indsigt politikerne har i virkeligheden, og hvilket glansbillede de prøver at male. Virkeligheden mærker vi sygeplejestuderende allerede under uddannelsen. 40 procent af vores tid bliver brugt i praktik i sundhedsvæsenet, og forsøget på at skaffe 1.000 flere sygeplejersker resulterede i, at der kom 211 flere sygeplejersker til. Til gengæld blev vi i samme periode endnu flere studerende pr. vejleder, fik endnu mindre tid til vejledning og sad endnu tættere i klasselokalerne.

Som ny på sygeplejeuddannelsen går der meget kort tid, før man får de hårde arbejdsvilkår ind under huden. Allerede i vores første praktikforløb mærker vi, hvordan blæren bliver udfordret af den manglende tid til tissepauser. Vi mærker, hvordan hjertet begynder at banke af angst for at begå fejl derude. Selv om vi ved, at vi altid kan tage fat i de travle sygeplejersker, holder vi os nogle gange tilbage, fordi det er tid, som går fra patienterne. Vi mærker sygeplejerskernes dårlige samvittighed, når de må prioritere hårdt mellem patienterne. Vi ser med egne øjne, hvordan sygeplejerskerne føler sig utilstrækkelige, fordi det alt for ofte er umuligt at udøve den komplekse sygepleje, som vi lærer på uddannelsen, og er til gavn for patienterne.

DET ER DEN hårde virkelighed, og resultatet er, at vi sygeplejestuderende bliver mere og mere alene om kampen for at blive én af fremtidens sygeplejersker, fordi vi mister flere og flere medstuderende. Sammen med sygeplejerskerne råber vi højt om de hårde arbejdsvilkår og den urimelige løn. Og hvad får vi af respons? Vi bliver kaldt skingre, utaknemmelige, klynkende og får at vide, at vi taler faget ned. Hvorfor bliver vi ved? Fordi vi brænder for sygeplejefaget og for alt i verden ønsker at få et bæredygtigt sundhedsvæsen i fremtiden til gavn for patienter, borgere og vores kolleger.

Vi ser ind i en fremtid med færre og færre kollegaer, hvor vi bliver mere og mere specialiseret i brandslukningsarbejde og får mindre og mindre mulighed for at udfolde vores fantastiske sygeplejefag.

Sammen med Dansk Sygeplejeråd har vi i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning leveret konkrete anbefalinger til at fremtidssikre sundhedsvæsenet, som indeholder forslag til handling. De 12 anbefalinger er skåret ud i pap og lige til at starte op på, men det er åbenbart stadig for komplekst for politikerne at samles om.

IMENS POLITIKERNE har svært ved at stå sammen om at finde holdbare løsninger, er det afgørende, at vi står sammen med hr. og fru Danmark om at fremtidssikre sundhedsvæsenet, så fremtidens generationer kan få den nødvendige pleje og behandling.

Vi har brug for færre tomme løfter og flere nødvendige handlinger fra modige politikere til at tage hånd om kerneproblemerne. Det kræver, at man giver sygeplejerskerne en løn svarende til uddannelse, ansvar og kompetencer, så vi kan fastholde og rekruttere til faget. Det vil skabe bedre arbejdsvilkår for sygeplejerskerne og dermed bedre rammer for vores uddannelse og vilkår som studerende. Sådan undgår vi, at vi sygeplejestuderende står alene med kampen om at blive fremtidens sygeplejersker