"Øjeblikke" på Sygeplejehistorisk Museum
Fortid, nutid og fremtid i sygeplejen blev med afsæt i DSR, Kreds Midtjyllands fotobog "Øjeblikke" belyst på museets udstilling i 2013.
Fortid, nutid og fremtid i sygeplejen blev med afsæt i DSR, Kreds Midtjyllands fotobog "Øjeblikke" belyst på museets udstilling i 2013.
7. juni 2013 slog Sygeplejehistorisk Museum dørene op for særudstillingen ”Øjeblikke”. Den tager afsæt i fotobogen med samme titel udgivet af Kreds Midtjylland i efteråret 2012.
Daværende museumsleder Inger-Marie Børgesen fortalte ved udstillingens åbning om tankerne bag:
”På museet har vi lade os udfordre af Kreds Midtjyllands fotoprojekt. Kunne vi udstille ”Øjeblikke” og tilføre noget nyt ved at matche de aktuelle fotos med ældre fra vores omfangsrige billedarkiv? Og kunne før og nu situationerne sat op over for hinanden fortælle os om ændringerne i faget? Og måske endda perspektivere til, hvor vi er på vej hen? …
I udstillingen har vi ladet fotografierne spille sammen med scenerierne og de originale genstande i museets faste udstilling. Det giver en ekstra dimension i ”Øjeblikke”. Vores udstilling har fået tilført dét mange besøgende efterspørger, når de har bevæget sig igennem den faste udstillingens forskellige temaer fra det 20. århundrede: Jamen, hvordan ser det så ud i dag?”
På vegne af de 11 fotograferende sygeplejersker fortalte Karen Damtoft Berntsen om at arbejde som fotograferende sygeplejerske, herunder især om den udfordrende proces at skulle udvælge fotos blandt de mere end 1000 optagelser, hun i løbet af projektperioden havde taget på sin arbejdsplads Hammel Neurocenter.
Blandt talerne var også Kirsten Roelsgaard, der talte om sygeplejefaget i fremtiden. Hun understregede bl.a.:
”Under indflydelse af de tendenser, der er i sundhedsvæsenet med fokus på kontrol, standardiseringer og effektivitet, er den faglige dømmekraft, den moralske praksis - det vil sige dén professionalisme, som får sygeplejersker til at SE patienten, dennes værdier og livssituation: nemlig det sansende blik og de præcise hænder, der er i stand til at gribe nuet for at yde den rette omsorg - for alvor kommet på dagsordenen."
De deltagende fotograferende sygeplejersker fortalte under åbningen om deres erfaringer som fotogreafer:
Hjemmesygeplerske Kirsten Thomsen.
DSRs formand Grete Christensen sammen med fotografgerende sygeplejerske Claus Sørensen.
Sundhedsplejerske Heidi Simonsen.