Midtjyder på kongres - 2014

Fra d. 19. til den 22. maj 2014 deltog DSR, Kreds Midtjyllands kongresdelegerede på Dansk Sygeplejeråds kongres, der foregik på på Fyn. Den midtjyske kredsbestyrelse - herunder formandsgruppen - deltog som delegerede på kongressen.

22. maj 2014 - kongressens fjerde dag

På kongressens afsluttende dag arbejdede de delegerede videre med temaet "Indflydelse på den samfunds- og sundhedspolitiske dagsorden".  Her var  stillet ti forskellige forslag om bl.a. sygeplejerskers og sundhedsplejerskers rolle i ulighed i sundhed.

Ulighed i sundhed
Kredsnæstformand Hanne Holst Long pegede på de accelererede forløb, der kan betyde, at patienter ikke får de nødvendige informationer under deres forløb. Hun fremhævede desuden en ny undersøgelse, der har vist, at 42 % af hjertepatienterne ikke møder op til rehabilitering. Og hun understregede, at det er vigtigt, at sygeplejersker tænker  tværfagligt, når udfordringerne med ulighed i sundhed skal tackles.

Kredsbestyrelsesmedlem Jane Knudstrup  pegede på, at organisationen har en vigtig opgave i understøtte, at både den enkelte sygeplejerske og tillidsrepræsentanter kan arbejde med ulighedsspørgsmålet i den direkte patientkontakt og som et anliggende på de enkelte arbejdspladser. Hun understregede også betydningen af, at konsekvenser i forhold til øget ulighed bør være en del af diskussionerne om de løbende effektiviseringer.

Kredsbestyrelsesmedlem Henrik Ørskov berettede om eksempler fra den psykiatriske sygepleje og pegede på, at sygeplejersker også må arbejde med  deres selvforståelse og tilgang til en lang række af de patienter, der ikke lige passer ind i systemer.

DSR har netop udgivet udspillet "Sæt forebyggelsen i system"  med 8 konkrete forslag til bekæmpelse af ulighed i sundhed.

Sundhedsplejerskers indsats 
Under debatten om et forslag om, at DSR i samarbejde med andre interesseorganisationer skal arbejde med at sikre børns fysiske og mentale sundhed og trivsel fremhævede kredsnæstformand Bente A. Rasmussen, at i kredsens samarbejde med sundhedsplejerskerne peger de på, at de har brug for DSRs hjælp til at gøre tydeligt over for politikerne i kommunerne, hvilke mangfoldige kompetencer sundhedsplejerskerne har, og hvordan de bedst bringes i spil .

Sygeplejerskers vilkår i samarbejder mellem offentlig og privat sektor
Kreds Midtjylland havde stillet forslag om, at DSR skal arbejde for faglig udvikling og kvalitet - og understøtte faglige fællesskaber - hos sygeplejersker, der ansættes i samarbejder mellem offentlig og privat sektor.

Kredsnæstformand Hanne Holst Long motiverede forslaget og sagde bl.a.

"Et udgangspunkt må være, at vi bruger vores sygeplejefaglighed som afsæt, når vi søger at få indflydelse på sundhedsvæsenets udvikling – og det er jo det vi vil… Vores fag giver os en stærk og respekteret stemme, som beslutningstagerne lytter til og som vi som faggruppe, alle kan være fælles om.
Derfor er det vigtigt, at vi som organisation – og dermed også vores tillidsvalgte – er helt knivskarpe på, hvilke krav vi skal stille, når der etableres samarbejder mellem det offentlige sundhedsvæsen og private leverandører, hvor de sygeplejefaglige kerneopgaver indgår."

Kirsten Blaabjerg Pedersen fortalte om et plejecenter i Aarhus, der overgår til privat leverandør, og hvor sygeplejersker er midt i processen med at 'blive virksomhedsoverdraget'.' "Det er en kompleks proces, og de har brug for DSR til at bakke sig op."

Under debatten blev forslaget tilrettet og herefter besluttet med følgende indstillinger:

  • at der udarbejdes anbefalinger til eksempelvis Dansk Sygeplejeråds organisationsvalgte om faglige opmærksomhedspunkter og indflydelsesmuligheder i forbindelse med etableringen af forskellige former for samarbejde mellem den offentlige og private sektor.
  • at Dansk Sygeplejeråd sætter fokus på sikringen af den faglige udvikling og -kvalitet samt det faglige fællesskab hos de sygeplejersker, der ansættes hos/overdrages til private aktører som følge af samarbejde mellem den offentlige og private sektor.

Ligestilling
Herefter debatterede kongressen i de afsluttende timer bl.a. forslag til Dansk Sygeplejeråds ligestillingspolitik, der med få ændringer blev vedtaget.

kongres_2014_ved_bordet

 

21. maj 2014 - kongressens tredje dag


Mens solen bragede ned over kursuscenteret Nyborg Strand, arbejdede de delegerede på kongressens tredje dag ihærdigt med diskutere og tage stilling til en lang række forslag om, hvordan DSR bedst muligt udvikler sig som medlemmernes organisation og også fremadrettet sikrer et dynamisk medlemsdemokrati. Det drejede sig bl.a. om forslag om, hvordan kredsbestyrelser, formandsskaberne i kredsene og hovedbestyrelse skal sammensættes og vælges og for hvor lange perioder ad gangen. 

Herefter gik kongressen i gang med at debattere temaet "Indflydelse på den samfunds- og sundhedspolitiske dagsorden".

Kredsformand Anja Laursen understregede i sin tale betydningen af, at sygeplejersker og DSR sammen arbejder på at præge velfærdssamfundets udvikling. Hun sagde bl.a.:
”Vi skal formå at løfte de daglige løsninger, der får velfærdssamfundet til at fungere, og som sygeplejersker dagligt og overalt i sundhedsvæsenet bidrager til, ind mere langsigtede planer for vores velfærdssamfund,” sagde kredsformand Anja Laursen på DSRs kongres understreget

Her mener jeg, at vi DSR skal gøre en særdeles aktiv indsats - sammen med medlemmerne – både lokalt og på landsplan. Medlemmerne har indsigten og erfaringen i de konkrete løsninger, og det skal vi forstå at bruge endnu mere aktivt til at skabe politiske løsninger, der rækker længere end til at forholde os til konkrete spareøvelser.

I det arbejde skal vi fremad blive endnu bedre til at inddrage vores medlemmers viden, og vi skal ikke være bange for at gå nye veje i den proces. Desuden skal vi have focus på, at vores tillidsvalgte skal klædes godt på til at arbejde med og bidrage til politiske løsninger. I Midtjylland har vi fx sat gang i et systematisk arbejde sammen med vores fællestillidsrepræsentanter i forhold til budgetarbejdet i kommuner og region. Udfordringerne er store – sammen kan vi løfte dem.”

Kredsnæstformand i Midtjylland, Gert Petersen efterlyste, at DSR fortsætter med at tage initiativer i forhold til og fremhæve de mange forskellige indsatser sygeplejersker dagligt yder for at skabe sammenhæng i sundhedsvæsenet. Mange sygeplejersker italesætter selv deres faglighed og indsats, men det er organisationens opgave hele tiden at tydeliggøre indsatsen, for 'det er sundhedspolitik i dagligdagen'.

Kredsbestyrelsesmedlem Jane Knudstrup  kastede lys på emnet 'social ulighed i sundhed'. Hun fortalte om den igangværende besparelsesrunde på Aarhus Universitetshospital, og nævnte konkret Børneafdelingen, der er blevet hårdt beskåret. Arbejdsmiljø og faglig kvalitet er presset, da en af konsekvenserne er tidligere udskrivelser. Det har medført mange opfølgende henvendelser fra forældre, 'men hvad med dem, der ikke henvender sig?,, spurgte hun. Afdelingens sygeplejersker har stor bekymring for, at de mest udsatte børn svigtes.
"Det er vigtigt, vi arbejder med, hvordan vi kan påvirke samfundsdebatten, men også at vi drøfter, hvordan vores medlemmers viden om, hvordan beslutninger kan risikere at øge ulighed i sundhed, bliver løftet frem," understregede Jane Knudstrup.

 

20. maj 2014 - kongressens anden dag

Kongressen begynder på andendagen at behandle de 51 forslag, som er indsendt forud for den fire dage lange begivenhed. Forslagene fra morgenstunden er alle grupperede under overskriften: 'Vilkår og muligheder for sygeplejerskerne i et sundhedsvæsen under forandring.'

Syveplejerskers vilkår
Kredsbestyrelsesmedlemmerne Marianne Würtz , Annette Askjær Dam, Lisbeth Reuss Schmidt og Dorthe Sølvkær Ehlers var alle på talerstolen under behandling af kongresforslag nummer 2: ' Bedre sammenhæng mellem sygeplejerskers opgaver og de personalemæssige ressourcer og kompetencer,' hvor DSR skal arbejde for, at arbejdsgiverne forpligtes til at sikre overensstemmelse mellem sygeplejerskernes opgaver og de personalemæssige ressourcer og kompetencer på den enkelte arbejdsplads.
Alle sygeplejersker gav udtryk for sympati med forslaget, som Marianne Würtz betegnede som 'vigtigt'.

"Vi i Kreds Midtjylland vil gerne bakke op om forslaget, hvis Dorte Steenbergs indledende kommentarer kommer med," opsummerede Annette Askjær Dam, inden Lisbeth Reuss-Schmidt mindede om en vigtig præmis.:

"Vi kan som tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter ikke løfte denne opgave alene. Vi har brug for, at politikerne bakker op," sagde Lisbeth Reuss-Schmidt.
Dorthe Sølvkær Ehlers luftede slutteligt sin bekyming for, om forslaget er bredt nok og mindede om, at man ikke skal lukke sig om hospitalerne alene. Efter debatten blev forslaget trukket.

Psykisk arbejdsmiljø for sygeplejersker
Forslag nummer 3: 'En styrket indsats for et godt psykisk arbejdsmiljø for sygeplejersker' blev bl.a. kommenteret af det midtjyske kredsbestyrelsesmedlem Anders D. Mikkelsen. 
"Der er ingen tvivl om, at der er gode intensioner i forslaget. Men jeg vil gerne opfordre til, at DSR-C og kredsene holder fokus på relationen mellem TR og AMiR. Det kan man bl.a. gøre ved at arrangere fællesmøder."

KB-medlem Peder Mosekjær Svinth fulgte op med ros for fokus på stress:
"Men jeg savner et par ting ting i forslaget. Bl.a. vigtigheden af forebyggelse af stress, så man når at gribe fat, før stressen slår rod," sagde Peder Mosekjær Svinth. Forslaget blev efter debat i salen trukket tilbage.

Ledernes arbejdsmiljø
Fjerde kongresforslag har fokus på ledernes arbejdsmiljø. Lederforeningen stod bag forslaget, hvor de bl.a. ønsker, at DSR sætter initiativer i gang for at øge viden om ledernes arbejdsmiljø samt bevidstgøre arbejdsgivere om betydning af ledernes arbejdsmiljø for arbejdspladsernes virke.

Kredsnæstformand Bente A. Rasmussen og kredsformand Anja Laursen kommenterede på forslaget:
"Jeg synes, det er et supergodt og vigtigt forslag. For mig at se er det lige i øjet at holde fokus på ledernes arbejdsmiljø. Resultaterne heraf kan bruges i argumentationer til gavn for sygeplejersker og patienter, så jeg bakker rigtig meget op om forslaget." 
Bente A. Rasmussen supplerede:

"Også i kommunerne bliver ledelsesområderne større, så lederne bliver også her meget udfordret, også fordi sygeplejerskerne igen og igen får tilført nye områder, mens ressourcerne følger ikke med. Derfor har vi brug for mere viden i forhold til ledernes vilkår og arbejdsmiljø, og det er en udfordring for lederne og sygeplejersker i fællesskab."
Forslaget blev vedtaget af kongressen.

Psykiatri i kommunerne
Marianne Nørgaard Johansen, der arbejder i Mobilt Psykoseteam, Regionshospitalet Risskov, deltog i debatten om styrkelse af den primærkommunale indsats i forhold psykiatriske patienter. Der var stillet forslag om, at der ansættes sygeplejersker med psykiatrisk specialuddannelse i kommunerne, og at uddannelsen tilpasses i forhold til hjemmesygeplejersker.

Forslaget blev vedtaget af kongressen.

Sygepleje i kommunerne 
Et forslag om flere centersygeplejersker på plejecentrene blev ivrigt debatteret. Kredsnæstformand Bente A. Rasmussen lagde vægt i sit indlæg på, at det er vigtigt, at arbejdes med hele den kommunale sygeplejefaglige indsats som perspektiv, og derfor skal plejecentrene tænkes sammen med akutindsatsen og den øvrige kommunale hjemmesygepleje. Hun refererede arbejdet i det midtjyske og lagde op til, at videndeling og initiativer styrkes på tværs i DSR.

Dorthe Sølvkær Ehlers understregede, at det er afgørende vigtigt, at man overordnet set har de sammenhængende forløb som perspektiv, når man diskuterer enkelte områder og sektorer af sygeplejen.

Forslaget blev i tilrettet form vedtaget af kongressen.

Uddannelse til debat
Sygeplejerskeuddannelsen og de kliniske vejlederes vilkår blev drøftet i forslag 10, 11 og 12. Forslag nr. 10er stillet af SLS. Under overskriften ’Verdens bedste uddannelse’ ønsker de sygeplejestuderende, at Dansk Sygeplejeråd skal arbejde målrettet for at forbedre vilkårene for de danske sygeplejestuderende både i klinikken og på de teoretiske moduler, så de studerende får en solid uddannelse i gode rammer, og så de nyuddannede er godt rustede til et arbejdsliv i sundhedsvæsnet.

Forslag 10 kommenterede KB-medlem Marianne Würtz på:
"Vi skal have verdens bedste uddannelse. Det kan vi ikke være uenige i – men det kræver også verdens bedste kliniske vejledere og praktiksteder. Vi skal derfor også have et særligt fokus på de vilkår, der er under hele den praktiske del af uddannelsen. Det er eksempelvis en forudsætning, at der er tilstrækkelige og velkvalificerede praktikpladser. Jeg synes, der skal lægges et større pres på vores øverste arbejdsgivere, så de kan tage ansvar for, at der er faglige ressourcer til at sikre, at der er opgaver og praktikpladser til vores studerende. Dette kan fint rummes i et par anbefalinger, som især kommunerne vil kunne bruge som et godt værktøj til at få løftet området," afrundede Marianne Würtz. 

Kliniske vejledere
Kreds Midtjylland står bag forslag nr. 11: Forslag om udformning af nationale anbefalinger om kliniske vejledere ', som kredsnæstformand Bente A. Rasmussen motiverede for de kongresdelegerede. Hun sagde bl.a.:

"Der er store forskelle på, hvordan den kliniske vejledning organiseres og struktureres på det enkelte hospital eller i kommunerne. Der er forskelle på, hvor mange studerende, man er vejleder for, og der er stor forskel på de studerende. Det skal jo medtænkes, når der udarbejdes anbefalinger, og vi er godt klar over, at man ikke kan nødvendigvis kan sætte et fast timetal, men det er vigtigt at få en vejledende anbefaling, da der her og nu ikke er noget mindste antal timer."

Senere i motivationen:
"I Kreds Midtjylland mener vi, der er brug for yderligere fokus på de kliniske vejleders vilkår. Og derfor foreslår vi, at DSR udarbejder anbefalinger og sender et klart budskab til politikere og ledere for at sikre høj kvalitet i uddannelsen. Og så er det er væsentligt, at der opfølgende arbejdes på alle niveauer i organisationen, så anbefalingerne bliver synlige og implementeret."

Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Herefter gik kongressen over til at drøfte temaet DSR - sygeplejerskernes kollegiale fællesskaber

Kredsbestyrelsesmedlem Vibeke Bak fortalte i den indledende debat om DSR som medlemmernes organisation pluk fra sin egen historie som DSR-medlem.
"Jeg var kritisk medlem i 2008 efter konflikten. Mange turde tage dialogen med mig, og derfor besluttede jeg mig for i stedet for at melde mig ud at forblive medlem og at blande mig. Det er vigtig, at DSR favner alle. Vi får ikke flere tilfredse medlemmer af at lukke nogen ude - for: 'Sammen står vi altså stærkest'", understregede Vibeke Bak.

Marianne Nørgaard Johansen, der i dagligdagen bl.a. er tillidsrepræsentant på Aarhus Universitetshospital, Risskov, fortalte om, hvordan kollegerne, der spænder fra nyuddannede og seniorer, er meget hårdt udfordret på deres faglighed på grund af paradigmeskifte i psykiatrien. Og her har de brug for DSR, for hvor skal de ellers få hjælp til at fastholde og udvikle faglighed.

Dorthe Sølvkær Ehlers satte fokus på det medlemsdemokrati, der løftes af de tillidsvalgte. Det kræver, at de er tilstrækkeligt uddannede.

Gert Petersen understregede betydningen af at danne relationer med medlemmerne, for det er forudsætningen for, at DSR får succes med at varetage medlemmernes interesser. Og han pegede på, at der skal tages særligt vare på at udvikle et tæt nærhedsdemokrati med medlemmerne, for at de kan mærke sammenhængen mellem professionen og organisationen.

Efter den indledende debat gik behandlingen af en lang række forslag i gang. Et af dem handlede om det fremtidige samarbejde for at styrke fagbevægelsen. Kredsbestyrelsesmedlem Lone Kristensen påpegede, at den midtjyske kredsbestyrelse er meget optaget af dette spørgsmål og arbejder lokalt for at skabe fælles aktiviteter.

Kredsnæstformand Gert Petersen fremhævede, at samarbejdet i vid udstrækning foregår allerede med det formål at styrke indsatsen til gavn for medlemmerne. "Vi vil samle organisationerne, og det gør tillidsrepræsentanterne, lokale kontaktudvalg og samarbejdsorganisationer mellem flere fagforeninger allerede i det daglige."

Forslaget blev i tilrettet form vedtaget.

Nyt forhandlingsfællesskab?
Kongressens næste opgave var at diskutere Hovedbestyrelsens forslag om, at Hovedbestyrelsen indgår aftaler om at 'overdrage forhandlingsretten på det kommunale og regionale område (fra DSR) til et nyt forhandlingsfællesskab mellem Sundhedskartellet og KTO’. Formand Grete Christensen fremlagde og begrundede forslaget og understregede, at forhandlingsfællesskabets formål er endnu stærkere at kunne tale sygeplejerskernes sag, samtidig med at være med til at styrke et samlet forhandlingsfællesskab for alle faggrupper, der arbejder som offentligt ansatte i velfærdssamfundets institutioner.

Debatten bølgede i flere timer. Kredsbestyrelsesmedlem Henrik Ørskov Larsen var blandt dem, der hilste velkomment, at DSR nu kan vælge en vej, hvor organisationen bliver del af  et større fællesskab sammen med andre faglige organisationer og bruger den styrke, det store fællesskab er udtryk for.

Afstemningen gav stor opbakning til Hovedbestyrelsens forslag.

 


19. maj 2014 - kongressens første dag

Dansk Sygeplejeråds kongres er skudt i gang med åbningstale af formand for DSR, Grete Christensen efterfulgt af en tale af sundhedsminister Nick Hækkerup.

Herefter gik kongressen i gang med at drøfte den skriftlige og mundtlige beretning. En række midtjyder var på talerstolen:

Kredsnæstformand Bente Alkærsig Rasmussen satte fokus på de mange reformer, der konstant forandrer arbejdsmarkedet - også for sygeplejersker. 
"Også mange af vores medlemmer bliver ramt af de løbende stramninger, og derfor har vi i Midtjylland bl.a. gjort det muligt for sygeplejersker med varig nedsat arbejdsevne at danne netværk."

Kredsformand Anja Laursen beskæftigede sig med den opmærksomhed både regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening har på dent såkaldte 'frivillighedsindsats'. 
"Det udfordrer vores situation som fagprofessionelle," sagde Anja, der bl.a. refererede til frivillige seniorsygeplejersker, der har gjort opmærksom på, at uden deres indsats hænger dagligdagen i sygeplejen mange steder slet ikke sammen.

Kredsbestyrelsesmedlem Lisbeth Reuss-Schmidt omtalte situationen med den tilbagevendende overbelægning på mange hospitaler. 
"Problemerne er ikke løst endnu," pointerede hun.

På første kongresdags sidste timer tog de delegerede hul på debatten om: 'Vilkår og muligheder for sygeplejersker i et sundhedsvæsen under forandring.'  

Efter politisk oplæg fra næstformand Dorte Steenberg og en video, var der mulighed for at kommentere på emnet, hvilket kredsnæstformand Bente A. Rasmussen fra Midtjylland benyttede sig af. Fra talerstolen holdt hun et indlæg med fokus på akutområdet i kommunerne, og hun sagde bl.a.:
”Det er meget tydeligt, at kommunernes økonomi er under et stort pres, og fokus på sundhedsområdet er knap så markant som på for eksempel skoleområdet. Fokus på kvalitet er meget forskelligt fra kommune til kommune, og det er derfor utrolig væsentligt, at vi som organisation er med til at sætte fokus på dette både i regionen og kommunerne - med det sammenhængende sundhedsvæsen som perspektiv.”

Kredsnæstformand Gert Petersen citerede i sin tale en sygeplejerskes refleksioner over misforholdet mellem, hvad myndigheder og  dermed politikere får at se og høre på hospitalerne fx under og efter akkrediteringbesøg - og hvad den daglige virkelighed er. Han fremhævede, at mange sygeplejersker - og flere og flere - tør sige fra over for uacceptable forhold, og at det er en styrke, som DSR skal vide at inddrage i sit arbejde.

Kredsnæstformand Hanne Holst Long talte om, hvordan vi som organisation skal arbejde på at påvirke udviklingen af faglighed på arbejdspladserne. Mange projekter og såkaldte 'prøvehandlinger' drøftes ofte ikke  i fx MED-udvalg, og derfor skal tillidsrepræsentanter klædes på til at kunne gribe og påvirke processerne, når udvikling af faglighed dukker op i mange forskellige sammenhænge.