Animationsfilm: Sygeplejersker gør en forskel

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland vil rigtig gerne høre din lærerige sygeplejefaglige historie! For historierne kan bruges til at påvirke udviklingen af sygeplejen og sundhedsvæsenet. Bliv inspireret af eksempler og se animationsfilm.

Scene fra DSR, Kreds Midtjyllands animationsfilm: Sygeplejersker gør en forskel.

Alle sygeplejersker har lærerige historier at fortælle. Kig med herunder og se hvilken forskel sygeplejerskerne Lene og Kim gør.

Fortæl gerne DIN historie fra jeres arbejdsplads til dine kolleger, i kommentarfeltet nederst på denne side (kræver login) eller send til mail til adressen: midtjylland@dsr.dk

Det er nemlig ved at fortælle lærerige historier om, hvordan sygeplejersker gør en forskel, vi kan påvirke ledere og politikere til at sikre udvikling af sygeplejen og sundhedsvæsenet.

Eksempler på lærerige sygeplejefaglige historier

Hvad er dine erfaringer som ny i sygeplejefaget?

For 27-årige Annesofie Elmose Petersen var der ingen tvivl efter endt uddannelse på Sygeplejeskolen i Silkeborg; hun ville gå psykiatriens vej.
”Under uddannelsen var det de humanistiske fag med fokus på det relationelle, der for alvor fangede mig, og i psykiatrien skal vi netop have øje for helheden: diagnosen, de somatiske forhold, patientens livshistorie og livsvilkår,” siger Annesofie, der efter et vikariat nu er fastansat på Akut sengeafsnit Q3, Psykiatrisk Hospital, Risskov.

”Som ny i faget har jeg selvfølgelig et særligt behov for sparring. Men det fascinerende ved psykiatrien er, at der ikke findes én retningslinie, der udstikker, at sådan og sådan skal du gøre. Alle sygeplejefaglige vurderinger er åbne for forskellige synspunkter fra forskellige tilgange, og det er et fagligt miljø, som det er vildt spændende at arbejde i.”

Læs interview med Annesofie Elmose i DSR midt nr. 1, 2017

Bidrag gerne med DIN historie og giv gerne et godt råd om at være ny i faget – i kommentarfeltet eller send en mail til midtjylland@dsr.dk

Hvad er dine erfaringer med ulighed i sundhed?

Sygeplejerske Kim Henriksen brænder for at bruge sin faglighed i arbejdet for at mindske ulighed i sundhed:
”Med mit kendskab til sundhedsvæsenet kan jeg fungere som brobygger ind i de systemer, borgerne har brug for hjælp fra, men som de enten ikke kender eller ikke magter at finde ind i eller samarbejde med.”

Kim arbejder opsøgende over for ensomme og udsatte ældre 65 + i Skanderborg Kommune. Han har også arbejdet som boligsocial vicevært i Viby i Aarhus og tidligere som visitator og afdelingssygeplejerske.

”Hvis vi kigger kritisk på sundhedsvæsenet, kommer systemer mange gange før mennesket, og dermed taber vi rigtig mange mennesker. Heldigvis opstår der koordinerende funktioner mange steder ofte med sygeplejersker som ansatte, og det kan være én af måderne at hjælpe de svageste på.”

Læs mere om Kims arbejde som boligsocial vicevært i DSR midt nr. 4, 2016

Har du erfaringer med sygeplejerskers indsats for at øge lighed i sundhed, så fortæl gerne herom – i kommentarfeltet eller send en mail til dsr@midtjylland.dk

Hvordan tilrettelægger du og dine kolleger faglig sparring?
”Som sygeplejersker bliver vi ofte udfordret på, hvorfor der er brug for tid til faglig sparring som en del af vores arbejde,” siger Karin Højmose (foto th), teamkoordinator i Akutaflastningen, Ældrecenter Fjordparken, Ringkøbing.
”Politikere er ikke så svære at overbevise, når vi som faggruppe skal tilegne os ny viden. De har sværere ved at forstå, hvordan viden og erfaring bedst bringes i spil – nemlig når sygeplejersker både har tid til at observere, dvs. anvende det faglige skøn som er en af vores særlige kompetencer, men mindst lige så meget at vi har tid til at udveksle vores observationer og erfaringer. For det er på den baggrund, vi kan udarbejde de sygeplejefaglige udredninger og handleplaner, der sikrer borgerne de bedste forløb. I Akutaflastningen er den faglige sparring sat i system i forbindelse med vagtskifte, formiddagsmøde og dokumentationen.

Læs artikel om arbejdet hos sygeplejerskerne i Akutaflastningen, Ældrecenter Fjordparken, Ringkøbing i DSR midt nr. 1, 2017

Hvordan tackler du og dine kolleger et presset arbejdsmiljø?

For at sygeplejersker bedst muligt kan gøre en faglig forskel for borgerne sætter Lotte Abel Rosenberg, arbejdsmiljørepræsentant, Hjemmesygeplejen, Struer Kommune meget ind på at sikre et godt samarbejde om arbejdsmiljøet med tillidsrepræsentant og ledelsen.

”Vi er gode til at passe på hinanden i personalegruppen, men vi oplever en travl hverdag, og derfor er det nødvendigt, at vi prioriterer i vores arbejdsopgaver og gør ’kan’ og ’skal’-opgaver tydelige. Aktuelt arbejder vi på at etablere tavlemøder for at få et bedre overblik og mere struktur på vores arbejdsdag.

Det er nødvendigt at gøre beslutningstagere opmærksomme på vores arbejdsvilkår, og jeg har været med til at formulere et bekymringsbrev til vores lokale politikere, efter at vi gennem længere tid var alt for pressede. Det fik den positive konsekvens, at politikerne var lydhøre og indbød os til flere møder. Herefter fik vi lidt bedre vilkår – blandt andet i forhold til vores køretid, så det kan nytte at ytre sig.”

”Hvor er det godt, Alberte!”
Sundhedsplejerske Helle Enevoldsen bakker op, da 8årige Alberte fortæller, at hun er begyndt at cykle mere, og Alberte jubler og smiler stort, da højdemålingen afslører, at hun er vokset siden sidst og derfor nu er præcis høj nok til at prøve alle forlystelser i Djurs Sommerland.
Alberte og hendes forældre er tilknyttet Overvægtsklinikken i Odder, der har kontakt til 30 børn og deres familier. Alberte får masser af anerkendelse fra Helle, når hun fortæller om aktiviteter, hun deltager i, samt om de ændrede madvalg, hun foretager både ude og hjemme.
Overvægtsklinikken er én af flere klinikker i Kreds Midtjylland, der med sundhedsplejerskers indsats har succes med at nedbringe overvægtige børn og unges BMI. Forældrene skal deltage i konsultationerne sammen med barnet, og familiens motivation er en afgørende faktor for, at behandlingen lykkes, fortæller Helle Enevoldsen.

Se fotofortælling fra Albertes besøg i DSR midt nr. 1, 2017

Hvad gør du, når en arbejdsgang virker uhensigtsmæssig?

Operationssygeplejerske Kate Ørskov Karlsen, Regionshospitalet Viborg, oplevede, at hun og kolleger op til en operation brugte unødig tid på opdatering af informationer via print.
”Det gav mig faktisk dårlig samvittighed at tænke på, at der dermed gik tid fra plejen,” siger Kate.

Kate var samtidig inspireret af DSR, Kreds Midtjyllands opfordring til at arbejde med ’lærerige sygeplejefaglige historier’, og derfor foreslog hun sine kolleger og afdelingssygeplejerske at drøfte sådanne historier på først et personale- siden på morgenmøder. Her viste det sig, at alle delte oplevelsen – og så gik de i gang med at diskutere mulige løsninger.

Forslaget blev en prøvehandling med to iPads, hvor de opdaterede informationer er tilgængelige digitalt på OP-gangen. Nu er ordningen gjort permanent.
”Historiefortælling er en metode, der virker,” siger Kate. ”At få sat ord på både hvad vi som sygeplejersker GØR, og hvad vi KAN gøre, kan være med til at gøre os skarpere i prioriteringen af vores sygeplejefaglige indsats.”

- Læs mere i DSR midt nr. 1, 2017

Møder du mennesker med psykiatriske sygdomme i din hverdag?
Lisbeth Vedersø arbejder som hjemmesygeplejerske i Odder Kommune. Her har man siden 2002 haft fokus på psykiatri, som er Lisbeths særlige arbejdsområde. Både som udekørende og gennem opsøgende kontakt samt i den lille ’psykiatriklinik’, hun bestyrer. Her er hun i kontinuerlig kontakt med borgere med psykiatriske sygdomme og/eller misbrugsproblemer, og hun arbejder tæt sammen med øvrige fagpersoner. En indsats der giver god mening for de borgere, Lisbeth er i kontakt med.

”Jeg har mødt så mange løftede pegefingre så mange steder i systemerne. Men ikke fra Lisbeth. Hun støtter mig og er altid den samme. Samtalerne med hende ville jeg ikke have været foruden, for de giver mig ro. Det var også Lisbeth, der fik mig til helt at forstå, at afvænning var nødvendig, hvis ikke jeg til sidst skulle dø af en prop,” siger Anja, som Lisbeth har besøgt og behandlet gennem tre år – bl.a. med beroligende øreakupunktur.

En tryg relation er altafgørende
Leder af hjemmesygeplejen, Louise Nyholm, fremhæver særligt to grunde til, at ordningen blev etableret - og at den fortsat fungerer:
"Psykiatriklinikken og 'psykruten' sikrer kontinuitet for borgerne, hvilket er altafgørende både for deres livskvalitet og for at modvirke den overdødelighed, vi ved, gør sig gældende blandt psykiatriske borgere. Ofte bliver deres fysiske sygdomme overset, men vores faste sygeplejerske kan jo netop holde øje med symptomer og forandringer, og på grund af deres trygge relation til Lisbeth er de mere lydhøre end ellers i forhold til at gå til læge og møde frem til undersøgelser."

Læs mere i DSR midt

'Time Out' til gavn for patienter og personale
Har du som sygeplejerske oplevet at have for lidt tid til dine patienter? Det var hverdagen for Christina Skov Iversen, der arbejder som ekkosygeplejerske på Kardiologisk Afsnit M2/Ambulatorium på Regionshospitalet Horsens. Hun valgte at gøre en forskel ved i samarbejde med kolleger og leder at tage initiativ til et sygeplejerskebåret projekt ’Time Out.’

"I en hektisk hverdag med mange strukturerede gøremål hos patienten kan vores kontakt med patienterne ofte dreje sig om målbare faktorer. Når vi gik hjem efter en travl vagt, kunne vi ofte spørge os selv: Har jeg talt med mine patienter i dag?

I ambulatoriet var og er det en naturlig del af en konsultation rent faktisk af spørge patienterne, hvordan de har det, hvad de bekymrer sig om, om de kender den kommende plan, og hvordan deres netværk kan støtte dem. Med tanke på dette iværksatte vi 'Time Out på patientens præmisser', hvor der er mulighed for at tale om netop det, patienten oplever som vigtigt.

Med 'Time Out' har vi sat det at tale med patienterne i system. Ambitionen er, at vi taler 10 minutter hver dag med alle indlagte patienter. Og vi dokumenter i EPJ, hvad patienterne tilkendegiver, således at vi kan målrette sygeplejen ift. patientens fremadrettede ønsker.

I forbindelse med et masterprojekt har en kollega undersøgt patientoplevelser med 'Time Out', og de udtrykker stor tilfredshed. Og for os sygeplejersker har det givet øget arbejdsglæde, at vi målrettet kan prioritere omsorgsdelen i vores faglighed.

Projektet er en struktureret måde at arbejde med patientinddragelse på og målrettet prioritere tid til at tale med patienterne, således at vi kan indrette vores fremtidige behandling og pleje ud fra patientens individuelle ønsker," forklarer Christina Skov Iversen.

Mål med projektet
Målet er at støtte plejepersonalet til at få fokus på de mere kommunikative og omsorgsrelaterede opgaver i sygeplejen, så patienten føler sig hørt, set og forstået. Ideen er, at afdelingen med en bevist prioritering af omsorg og medinddragelse får mere øje for den individuelle patient, således at afdelingens ansatte kan tilpasse informationsniveau, medinddragelse og kommunikation til den enkelte patient.

Projektet er fast implmenteret på M2
”Time Out er nu efter projektperioden fast implementeret på M2, men bliver også brugt som inspiration i Medicinsk Afdeling for, hvordan patientinddragelse kan praktiseres i klinisk praksis, ligesom der er flere afdelinger, der har rettet henvendelse omkring projektet,” fortæller udviklingssygeplejerske Berit Falkesgaard Nørgaard fra M2 i Horsens.

Bidrag på Facebook

Se også animationsfilmen på Facebook, hvor du har mulighed for at bidrage, kommentere og gå i dialog med dine kolleger:

- Se animationsfilmen på Facebook

Benyt dig samtidig af hashtagget '#sygeplejefagligforskel', hvis du vil dele din lærerige sygeplejefaglige fortælling.

Har du spørgsmål til filmen eller til kredsens indsats, kan du kontakte os på midtjylland@dsr.dk eller via 4595 4600.

Animationsfilmen 'Sygeplejersker gør en forskel' er produceret i samarbejde med Noisy Neighbours Productions, Viborg

Hvorfor fortælle lærerige sygeplejefaglige historier?

Kreds Midtjyllands generalforsamling vedtog i 2016, at der er brug for dine og kollegers lærerige sygeplejefaglig historier. Læs eksempler på, hvorfor det nytter at fortælle historier - og bidrag selv.

Vis mere