Sygeplejersker opdager flere ensomme

Ensomhedsscreening: På sundhedscenteret i Rebild Kommune opdager sygeplejersker flere ensomme borgere, efter de har taget et nyt samtaleredskab i brug.

Af Agnete Birch Smith

- Som sygeplejersker kan vi godt lulle os selv ind i, at vi er gode til at spotte ensomhed. Det har jeg i hvert fald gjort. Men der er folk, hvor jeg nærmest har tabt underkæben, fordi jeg overhovedet ikke vidste, at de var ensomme, fortæller Sanne Brink.

Hun arbejder på Sundhedscenter Rebilds afdeling ’Sundhedsfremme og forebyggelse’, hvor sygeplejerskerne siden september har brugt et nyt samtaleredskab til at screene for ensomhed.

- Vi seks sygeplejersker her har mange års erfaring. Og alligevel har vi ikke opdaget, hvor mange ensomme der er før nu, supplerer hendes kollega Mette Thomsen.

Forstyrrer ikke arbejdet

På afdelingen arbejder den ene halvdel af sygeplejerskerne med forebyggende hjemmebesøg til borgere over 65 år samt sorgbesøg, mens den anden halvdel står for kronikerrehabilitering og afklarende sundhedsaftaler.

Siden september har sygeplejerskerne enten i opstartssamtalen eller længere henne i forløbet med en borger brugt et nyt spørgeskema til i højere grad at opdage ensomhed.

Her spørger de bl.a.: ”Sker det nogensinde, at du savner noget i din hverdag, der giver mening?” og ”Sker det nogensinde, at du føler dig alene, selv om du er sammen med andre?”

- Jeg har ikke brugt mere tid, efter vi har fået spørgeskemaet. Det bliver en naturlig del af snakken, fortæller Mette Thomsen og fortsætter:

- Mange andre nye tiltag, man pludselig skal til at gøre oveni ens arbejde, tager mere tid, men ikke det her. Måske fordi det kommer fra os selv – vi har ejerskab over det, og det er udarbejdet, så det falder naturligt ind i resten af samtalen.

 

Besøgsven er sjældent løsningen

Interessen for at arbejde med ensomhed kom, da en tidligere sygeplejerske havde været på en temadag om emnet og hjemme på arbejdspladsen fortalte om de tre typer ensomhed. Her fik Sanne Brink øjnene op for, at der var nogle typer ensomhed, som de nemt kunne overse.

- Den eksistentielle ensomhed, hvor man ikke kan se meningen med livet, og hvad man selv bidrager med, kan godt snyde, forklarer hun.

Da kollegaen stoppede på sundhedscenteret, fik Sanne imidlertid ikke gjort mere ved det – indtil sociolog Christina Dige Rejkjær blev ansat.

Hun har tidligere arbejdet medforsket i ensomhed og blev ansat for at etablere et kommende frivilligcenter i Rebild Kommune. Det er nemlig forskningsmæssigt bevist, at det, der virker bedst i forhold til ensomhed, er at hjælpe folk ud i ligeværdige fællesskaber – f.eks. i frivillige foreninger. Så lysten til at sætte ekstra fokus på ensomhed blussede igen op hos Sanne Brink, og hun og Christina Dige Rejkjær tog initiativ til at gå i gang.

Christina har med sparring fra sygeplejerskerne udviklet spørgeskemaet, som er baseret på andre validerede screeningsværktøjer.

- Vi har en tendens til, at vi gerne vil fikse folks problemer. Vi skal i stedet spørge ind, så borgerne selv kan reflektere og finde løsninger, fortæller sociologen og uddyber:

- Vi kan godt være for hurtige til at foreslå en besøgsven eller et spisefællesskab, men hvis du har eksistentiel ensomhed og ikke synes, dit liv giver mening, så hjælper det ikke nødvendigvis. Så skal du måske hellere blive frivillig hjælper i den lokale rideklub el.lign., så du føler, du gør nytte.

 

Sygeplejersker skal spørge

Christina Dige Rejkjær, der er tovholder på screeningen for ensomhed, vil efter cirka et halvt år se på, om der viser sig nogen tendenser eller sammenhænge i de indsamlede data.

- Vi bruger spørgeskemaerne i en periode, og så skal vi finde ud af, hvordan vi skal fortsætte, fortæller hun.

Sociologen har i andre kommuner forsøgt at få hjemmeplejen til at arbejde med ensomhed.

- Men når det er sygeplejersker, der spørger ind, kommer der nogle helt andre ting frem. I har nogle andre samtalekompetencer og -muligheder, siger hun.

Sygeplejerske Trine Axelsen nikker genkendende:

- Det giver god mening, at jeg spørger ind. Jeg har i forvejen åbnet dem op – og vi har mulighed for at lukke samtalen ned igen på en god måde, så vi ikke forlader folk, der sidder og græder.

Sygeplejerskerne og sociologen bliver enige om, at det også skyldes, at hjemmeplejen i højere grad er underlagt en stram køreplan og ikke på samme naturlige måde har tid og rum til en potentiel svær samtale om ensomhed. De seks sygeplejersker ansat i sundhedscenteret har andre rammer.

 

Allerede god effekt

Selv om der først bliver samlet op på spørgeskemaresultaterne og lagt en handlingsplan engang efter februar, kan sygeplejerskerne allerede se en positiv effekt.

- Nogle gange kommer borgerne selv frem til en løsning, når vi sidder og gennemgår skemaet, fortæller Trine Axelsen.

Hvis en borger viser tegn på ensomhed under besvarelsen af de første spørgsmål, er der opfølgende spørgsmål som: ”Hvad skal der til for, at du kan gøre det, du ønsker dig?” På den måde kan sygeplejerskerne i nogle tilfælde coache borgeren hen mod en løsning.

- Vi begynder at se, hvordan vi kan gribe ensomhed an. Når vi har fokus på emnet, får vi idéer og er allerede begyndt at handle, supplerer Mette Thomsen, som f.eks. har været med til at etablere et netværk for kvinder med KOL.

Har man dårligt helbred, har man større risiko for at blive ensom, så den slags frivillige tiltag er noget af det, sygeplejerskerne er begyndt at få øje på.

 

Hvis du vil udskrive artiklen, er den her i pdf format: Sygeplejersker opdager flere ensomme