Skal du være med i ALT for damernes kvindeløb i Aalborg 19. juni 2019

For tredje år i træk kan du som medlem af DSR / SLS melde dig til årets kvindeløb til særpris. Hvis du er mand, kan du få rabat til din kone eller kæreste.

Hop i løbeskoene og tag dine kolleger eller medstuderende under armen til en dag fyldt med hygge, motionsglæde og godt selskab.

Som medlem af DSR / SLS kan du igen i år tilmelde dig til en særpris på 200 kr. (+ adm. gebyr) – tilbuddet gælder til og med den 31. maj.

Du kan vælge mellem at løbe 5, 10 eller 15 kilometer, eller du kan vælge at gå den smukke 5 km walk-rute.

Lige meget hvilken distance du vælger, så kan du se frem til naturskønne ruter og en dejlig dag i godt selskab.

 

Særtilbud for DSR og SLS's medlemmer

Med til særprisen får du, ud over startnummer til løbet, også en pakke sat sammen specielt til sygeplejersker:

  • Særpris: 200 kr. + adm. gebyr (normalpris 239 kr. – 279 kr. alt efter tilmeldingstidspunkt).
  • 20 % i ALT for damernes shop på stævnepladsen.
  • Lækker løbe-T-shirt designet af Mads Nørgaard

  • Goodiebag fyldt med produkter til en værdi af over 500 kr.
  • Inspirerende foredrag med Michelle Kristensen (kendt fra Go’ Morgen Danmark)
  • Underholdende opvarmning med Jan Svensson (kendt fra Dans Dig Glad og La Santa Camp)

 

Sådan tilmelder du dig til særpris

For at få rabatten er det vigtigt, at du bruger linket herunder og udfylder alle steps i tilmeldingen:

  1. Klik på dette link – så kommer du direkte til tilmelding med særpris for DSR’s medlemmer
  2. Udfyld tilmeldingsformularen og HUSK at skrive dit medlemsnummer uden mellemrum i feltet ” Medlemsnr.” 
  3. Fuldfør resten af tilmeldingen

Særprisen gælder til og med den 31. maj.

Få mere at vide om kvindeløbet her.

Du kan også kontakte løbskontoret på lob@altfordamerne.dk eller telefon 70 23 70 30 (hverdage kl. 9-15)

 

Hvis du allerede har meldt dig til

Du skal selvfølgelig ikke snydes, hvis du allerede har købt en billet til almindelig pris. Kontakt ALT for damernes kundeservice på lob@altfordamerne.dk, så hjælper de dig med at få de penge tilbage, som du har betalt for meget. Husk at oplyse dit medlemsnummer samt reg.nr. og konto nr.

Se mere på https://kvindeloeb.alt.dk/

 

 

Kreds Nordjylland vil være tilstede på løbspladsen med bemandet telt

Lidt om løbet

Løbspladsen er placeret på Søvangen ved Lindholm Brygge (næsten lige overfor Lidl). Er du med offentlig transport, kan du fx tage toget til Lindholm St. eller tage bus 12 eller 13 til Stationsvej (Thistedvej / Nørresundby).

Kører du i bil sydfra, kan du køre ad motorvejsafkørsel 21, landevej 180, hovedvej 55 – og nordfra motorvejsafkørsel 21-22, landevej 180. Der er parkering v. Stenholmsvej, Thistedvej (ved Lidl) og Søvangen, omkring UCN v/ Lindholm Brygge og Anders Nielsens Vej.

Såfremt der er 50 nordjyske medlemmer, der tilmelder sig løbet - vil der være telt og udlevering af vand (af DSR, Kreds Nordjylland) på pladsen.

 

Program

16.00 - Løbspladsen åbner

17.35 - Velkomst for alle deltagere

17.40 - Opvarmning for 10 km og 15 km

17.45 - Start 15 km i startgrupper a 300 efter forventet tid

17.55 - Start 10 km i startgrupper a 300 efter forventet tid 

18.05 - Opvarmning for 5 km og walk

18.10 - Startskud for walk

18.15 - Start 5 km i startgrupper a 300 efter forventet tid