Absurd løn

Kunne du forestille dig at blive trukket i løn, fordi du havde ydet en ekstraordinær indsats under corona? Eller at du fik mindre i løn, udelukkende fordi flest i dit fag var kvinder? Det er den absurde virkelighed for sygeplejerskerne, skriver 1. kredsnæstformand Christina Windau Hay Lund i et debatindlæg mandag.

Oprettet: 12.04.2021
- Vi har for få sygeplejersker. Det problem kan vi ikke løse, uden at politikerne og arbejdsgiverne (også) gør noget ved lønnen.

1. kredsnæstformand Christina Windau Hay Lund har mandag den 12. april følgende blogindlæg publiceret på Arbejderens hjemmeside:

Kunne du forestille dig at blive trukket i løn, fordi du havde ydet en ekstraordinær indsats under corona? Eller at du fik mindre i løn, udelukkende fordi flest i dit fag var kvinder?

De fleste vil nok hovedrystende afvise de to eksempler. De er for absurde. Det er de – men de er desværre også virkelighed for vores sygeplejersker.

Alle er vist klar over, hvor hårdt sygeplejerskerne har arbejdet, siden corona kom til Danmark. Da der er mangel på sygeplejersker selv uden en pandemi, har mange taget overarbejde, for at de syge har kunnet få den behandling og pleje, de har haft brug for.

Men den ekstra indsats bliver sygeplejerskerne straffet for.

Regning for ekstraarbejde

Måske du har hørt om reguleringsordningen. Den sørger for, at de private og de offentlige lønninger følges nogenlunde ad. Almindeligvis er det en god ordning. Men corona har på mange måder sat os i en usædvanlig situation – og har bl.a. medført at reguleringsordningen straffer sygeplejerskerne for at have ydet den ekstra indsats, vi som samfund er afhængig af.

Da meget af det private arbejdsmarked har stået stille pga. corona, er lønnen her overordnet set faldet. Samtidig har mange sygeplejersker måttet tage overarbejde, som de ikke har kunnet afspadsere, og derfor er deres løn naturligt steget lidt. Men det må den ikke pga. reguleringsordningen. Private og offentlige lønninger skal følges ad, så derfor modregnes den ekstrahonorering for overarbejdet i det samlede overenskomstresultat.

Tak for den ekstraordinære indsats med at redde liv – og nu kan I godt betale.

Kvindesyn fra ’69 fortsætter i 2021

Det andet absurde eksempel er et fortidslevn, som stadig hærger i dag, fordi et flertal af politikerne ikke vil gøre op med et uligelønssystem, som ellers blev vedtaget på Christiansborg.

I 1969 vedtog folketingspolitikerne Tjenestemandsreformen, som indplacerede de offentlige stillinger i et lønhierarki. Med datidens kvindesyn blev de kvindedominerede fag som f.eks. sygeplejerske placeret i bunden. En sygeplejerskeløn skulle ikke regnes som en rigtig indtægt til at kunne forsørge en familie med – den indtægt kom fra manden.

Allerede dengang for 52 år siden mødte reformen modstand, og politikerne sagde da også, at den løbende skulle revideres. Men det er den aldrig blevet, og derfor lider sygeplejerskernes løn stadig under den urimelige politik i dag.

Vores allesammens problem

Urimelig løn er ikke kun sygeplejerskernes problem, det er et samfundsproblem. For sygeplejerskerne bliver ikke ved med at finde sig i absurde undskyldninger for, hvorfor de ikke får en løn, der svarer til det ansvar og den uddannelse, de har i dag.

Vi har i Danmark for få sygeplejersker. Det problem kan vi ikke løse, uden at politikerne og arbejdsgiverne (også) gør noget ved lønnen.

Her er det vigtigt at understrege, at det ikke er et ”corona-tillæg”, der er brug for. Ganske vist har virusset gjort det mere synligt, hvor vigtige sygeplejersker er for vores allesammens sundhedsvæsen og understreget, hvor urimelig lønnen for det vigtige arbejde er. Men lønnen var også urimelig før.

Skal vi have et sundhedsvæsen i Danmark, hvor vi også i fremtiden kan få den behandling og pleje, vi har brug for, er vi nødt til at anerkende sygeplejerskerne. Det gør vi ikke kun med tak, men også ved at betale en løn, der svarer til ansvar, uddannelse og arbejdsopgaver.