Arbejdsmiljø i en krisetid

Sygeplejerskernes arbejdsmiljø må ikke blive glemt under Covid-19, pointerer kredsnæstformand Helle Kjærager Kanstrup på Den Internationale Arbejdsmiljødag.

Oprettet: 28.04.2020
Kredsnæstformand Helle Kjærager Kanstrup

Mange kommer til af afskrive den 28. april 2020, som blot endnu en dag under Covid-19-pandemien. Det er ganske forståeligt. Men det er også Den Internationale Arbejdsmiljødag – og måske er der netop behov for at minde om vigtigheden af et godt arbejdsmiljø i denne tid.

Vi sygeplejersker er under Covid-19 blevet rost til skyerne for vores omstillingsparathed og fleksibilitet. Det er en historisk præstation, at vi på så kort tid har formået at omstille sundhedsvæsnet til nye og anderledes opgaver. Det ville aldrig have været muligt uden vores velvillighed og indsats.

Det skal vi naturligvis være stolte og glade for. Men den gode historie har desværre også en bagside.

En del sygeplejersker har fået flyttet deres arbejdssted mod deres vilje, flere har fået ændret i deres daglige arbejdstid, og det tærer på familielivet og det psykiske arbejdsmiljø, hvis man kun kender sine vagtplaner få dage frem. Det er ikke i orden.

En anden faktor er risikoen for selv at blive smittet med Covid-19.

Der var ellers stor glæde, da Arbejdstilsynets nye vejledning slog fast, at man kan få anerkendt Covid-19 som en arbejdsskade. Men der burde være omvendt bevisbyrde i den slags arbejdsskadesager. Det bør ikke være syge medarbejdere, der skal sandsynliggøre, at de er blevet smittede på deres arbejde, men i stedet være arbejdsgiver, der skal bevise, at medarbejderne ikke er blevet smittede på arbejdspladsen.

En internationale arbejdsmiljødag i skyggen af Covid-19 vil kunne huskes, hvis de arbejdsmiljøproblemer, sygdommen har skabt, bliver løst med samme omstillingsparathed, velvillighed og hurtighed som vi sundhedsmedarbejderne løste opgaven med at bekæmpe Covid-19.