En anderledes 1. maj-tale

1. maj er i år henvist til internettet på grund af risikoen for smitte med coronavirus. Det gælder selvfølgelig også for Kreds Nordjylland. Herunder kan du se den korte tale fra kredsformand Jytte Wester, vi har lagt på Facebook - og du kan læse den lidt længere version, som hun ville have holdt, hvis vi kunne mødes.

Oprettet: 01.05.2020

Kære nordjyske sygeplejersker

Velkommen til en anderledes 1. maj i en noget anderledes tid. Vi skal stå sammen ved at holde afstand – og det gælder selvfølgelig også i dag.

1. maj handler netop om at stå sammen. Om at hjælpe og støtte hinanden i kampen for bedre løn- og arbejdsforhold. Om at holde hånden under hinanden, som vi også har set her i coronakrisen.

Krisen har gjort det lysende klart, hvilke faggrupper samfundet under ingen omstændigheder kan undvære. Det er blandt andet fabriksarbejderne, der producerer vores fødevarer. Det er de ansatte i butikkerne. Det er de pædagoger, der passer børnene, så vi andre kan komme på arbejde. Og så er det de ansatte i pleje- og sundhedssektoren.

 

Kernetropper med lav løn

Hvad har de grupper til fælles – ud over at være kernetropper i det moderne samfund? To ting: De er almindelige lønmodtagere med en forholdsvis lav løn. Og så er en meget stor andel af dem kvinder.

Og netop kvinder i det offentlige har samfundet i mange år accepteret at aflønne meget lavere end de fag, hvor flertallet er mænd. Det har aldrig været rimeligt – og netop her under coronakrisen må det stå lysende klart, hvor urimelig forskellen er.

 

Forslag om fem milliarder

Derfor er jeg glad for at se, at foreløbig et parti har taget problemet alvorligt. Enhedslisten har foreslået, at der afsættes fem milliarder kroner til at løfte lønnen for de lavestlønnede i de kvindedominerede fag i den offentlige sektor. Det vil i gennemsnit give 1700 kroner mere om måneden til blandt andet social- og sundhedsassistenter, rengøringsassistenter og sygeplejersker.

Det er ikke nok til at dække lønefterslæbet i de kvindedominerede fag på 15-20 procent. Men det vil være en god begyndelse og en tiltrængt anerkendelse.

 

Stor anerkendelse

Vi sygeplejersker har fået rigtig meget anerkendelse for vores indsats her under coronakrisen. Det er helt fortjent – jeg har set og hørt, hvor meget I har knoklet. Hvordan I frygtløst har kastet jer ud i nye opgaver. Hvordan I har sat familie- og privatlivet til side for at yde en ekstra indsats for patienter og borgere – ja, for hele samfundet.

Det har været intet mindre end imponerende. Og det er heldigvis også blevet bemærket af den øvrige befolkning, arbejdsgiverne og mange af politikerne.

 

Fra ord til lønningspose

Nu mangler vi så bare, at de mange pæne og velmente ord også viser sig på lønningssedlerne.

Jeg er helt enig, når mange af jer undrer jer over, at den enorme indsats og store fleksibilitet ikke for længst er blevet vekslet til højere løn. Når I kræver, at det også skal kunne mærkes økonomisk, når man kæmper dag og nat for at redde andre.

Det er kun ret og rimeligt.

 

Ingen aftaler under krisen

Jeg og resten af Dansk Sygeplejeråd har løbende været i kontakt med arbejdsgiverne under hele krisen. Der har hverken været tid eller mulighed for at forhandle løn. Ingen – absolut ingen – grupper har fået nye lønaftaler i ly af krisen. Der har været mange rygter om forskellige aftaler, men der er kun tale om rygter. Hverken regionen eller kommunerne har givet ekstra tillæg til nogen som helst.

Det kan være rimeligt i en periode. Det vigtigste har selvfølgelig været at få beredskabet på plads. At få styr sengepladser, sikkerhed og vagtplaner. At gøre det, der er vores opgave: Redde liv og førlighed for patienterne.

I den situation har vi selvfølgelig hverken kunnet eller villet afvise at tage overarbejde og nye opgaver, hvis vi ikke fik højere løn. Vi har udelukkende fastholdt, at gældende overenskomster og aftaler skulle overholdes.

 

Luk op - også for pengeposen

Men nu er der nogenlunde styr på pandemien – og samfundet er ved at lukke op. Så må der også lukkes op for pengeposen. Sygeplejersker og andre grupper i sundhedsvæsnet skal have højere løn.

Ikke som en belønning for veludført tjeneste under epidemien. Men fordi vores arbejde er pengene værd – også i mere normale tider. Fordi vi har en viden og en faglighed, der er afgørende for samfundet. Fordi vi besidder en ansvarlighed og fleksibilitet, som sundhedsvæsnet ikke kan undvære.

Og i øvrigt også fordi det for længst er holdt op med at være rimeligt at aflønne kvinder dårligere end mænd.

Nu har vi stået sammen med resten af samfundet – nu må samfundet stå sammen med os.

 

God kampdag

Det er det, 1. maj handler om. Også i et anderledes år som 2020.

Jeg glæder mig, til vi atter kan mødes under mere normale forhold. Men til det sker, kæmper vi videre for bedre løn- og arbejdsforhold – sammen, men på afstand.

Hav en rigtig god kampdag, hvor og hvordan I end fejrer den.