Et sygt sundhedsvæsen

Fællestillidsrepræsentant Pia Jødal Næss-Schmidt kritiserer besparelserne på Aalborg Universitetshospital i et læserbrev.

Oprettet: 24.05.2019
"Vi har et fantastisk fag og en kæmpe faglighed, som vi i den grad kan udnytte – hvis bare vi får muligheden og de rette vilkår"

Læserbrev af fællestillidsrepræsentant Pia Jødal Næss-Schmidt fra Aalborg Universitetshospital - bragt i Nordjyske den 24. maj:

Nu taler vi igen om besparelser på Aalborg Universitetshospital – eller budgetoverholdelsesplaner, som det så fint kaldes. Men humlen er, at der atter skal findes millioner af kroner.

Det er virkelig enerverende at bruge så meget energi og ressourcer på at tale økonomi, når vi i stedet langt hellere vil beskæftige os med kerneopgaven: Pleje og behandling af patienter, samt forskning, udvikling og implementering heraf.

Aalborg Universitetshospitals budget står slet ikke mål med de krævede behandlingsgarantier og øgede behandlingsmuligheder. Her ser hospitalet på, hvilke operationer, man kan være nødt til at skubbe – hvilket desværre er en nødvendighed. Og så er det jo lidt ”heldigt” at bl.a. de midtjyske også er i knæ, så det ikke koster så meget på samhandelen, da vi skal betale, når en patient bliver sendt til en anden region. Igen bliver jeg ked af det – tænk at man skal tænke sådan: At det er godt for os, at de andre hospitaler (også) har problemer. Det er da sygt...

På Aalborg UH har vi sidste år fået et nyt kontor: ”Enhed for Registrering og Samhandel”, der ”understøtter afdelingerne i arbejdet med at gøre indsigelse, når det på baggrund af et meddelelsesbrev vurderes, at en patient ikke skal behandles på højtspecialiseret niveau, eller der mangler oplysninger, inden denne vurdering kan foretages.” Med andre ord: Vi har ansat folk til at tjekke regningerne fra de andre regioner. Det er da sygt, at det skal være nødvendigt! Desværre må jeg hilse det velkommen, idet de ansatte her allerede så rigeligt har tjent deres løn hjem til Aalborg.

Arbejdsforhold, hvor opgaver og ressourcer ikke hænger sammen, med sygemeldinger og påbud fra Arbejdstilsynet til følge, er desværre en konsekvens af det langvarigt underfinansierede sundhedsvæsen. Et faktum, som professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, bakker os op i og påviser, at sundhedsvæsenet siden 2010 har været underfinansieret med ca. 1 milliard kr. årligt. Der tales meget om det, men hvorfor gør ingen noget ved det?

Jeg frygter for sygeplejefagets fremtid – et fag, der er så essentielt for hele samfundets trivsel. Vi har et fantastisk fag og en kæmpe faglighed, som vi i den grad kan udnytte – hvis bare vi får muligheden og de rette vilkår. Hvis ikke, bliver det meget svært at fastholde og rekruttere sygeplejersker fremadrettet.