Fællesskabet blev fejret

Sundhedskartellet havde igen i år inviteret til 1. maj-arrangement på kredskontoret for at fejre fællesskab og solidaritet

Oprettet: 01.05.2019
Carsten Lorenzen

- Det er vigtigt, at nogle kæmper for os – både som studerende og som uddannede sygeplejersker.

Det siger Julia Göggerle, studerende på 1. semester på sygeplejerskeuddannelsen på UCN i Aalborg. Hun var en af de over 50, der deltog i Sundhedskartellets 1. maj-arrangement på kredskontoret i Aalborg.

- Det var mega hyggeligt og spændende. Og der var snak på kryds og tværs, siger Julie, der havde fået sin studiekammerat Claus Peter Krog med.

Sammen med de øvrige deltagere hørte de uformelle taler af kredsformand Jytte Wester og medlem af kredsbestyrelsen Berit Byg, sang sange fra både arbejderbevægelsen og højskolesangbogen og fik pølser, øl og sodavand.

- Vi kom midt i fællessangen – det var rigtig hyggeligt. Jeg har været sosu-hjælper og medlem af FOA og har altid været interesseret i fagbevægelsen. Så jeg ville gerne se lokalerne, siger Claus Peter Krog.

Det var andet år, Sundhedskartellet var gået i sammen for at fejre 1. maj. For de to studerende er det helt naturligt at bakke op om sin fagforening.

- Det er vigtigt, at vi støtter op, så der er nogen til at give os rygdækning og så vi har nogen, vi kan ringe til for at få støtte, siger Claus Peter.

Kredsformand Jytte Wester måtte forlade arrangementet lidt før slutningen, da hun var inviteret til at holde tale ved Fagbevægelsens Hovedorganisations 1. maj-møde i Terndrup sammen med formanden for FOA Nordjylland, Kristian Gaardsøe, og formanden for 3F Aalborg, Allan Busk.

Du kan se billeder fra 1. maj nederst - fotograf Carsten Lorenzen.

Her er Jytte Westers tale:

 

Kære venner

1. maj er en helt særlig dag. Det er i dag, vi fejrer vores fællesskab. Vi fejrer lønmodtagernes kamp for ordnede forhold. Og vi husker hinanden på, at fællesskab og solidaritet er de bærende kræfter i vores samfund.

I forbindelse med påsken så jeg et opslag på Facebook, der takkede kirken for de tre fridage i påsken – og så takkede opslaget fagbevægelsen for resten – nemlig seks ugers ferie, løn under sygdom, løn under børns sygdom, plejeorlov og mange andre af de goder, vi kan nyde på det danske arbejdsmarked.

Det er goder, som vi gennem generationer har kæmpet os til ved at bruge vores stærkeste våben – vores sammenhold og fællesskab.

Det fællesskab viste også for alvor sit værd for et år siden, da vi i månedsvis stod skulder ved skulder. Ikke bare i forligsinstitutionen, men også på arbejdspladser og ved aktioner og demonstrationer.

Jeg vil endnu en gang sige tak til jer alle for jeres store indsats og for den varme og solidaritet, der blev vist på tværs af faggrupper, fagforeninger og arbejdspladser. Det var ikke kun guld værd for det resultat, vi fik kæmpet os til. Det vil også for altid have en stor plads og betydning for mig.

Derfor var det også rigtigt, at vi ved årsskiftet gik sammen i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Med FH har vi fået haft en stærk hovedorganisation som med én og samme stemme repræsenterer 1,4 million lønmodtagere.

I FH kan vi tale vores fælles sag og finde fælles løsninger på fælles udfordringer.

Og vi er godt i gang. De fleste har sikkert på nettet, i tv eller i biografen set de små film med den håbløse far, der tror, at alt er så fantastisk i Danmark. Hvorefter hans børn gør ham opmærksom på nedskæringer på sundhedsvæsen, uddannelse og meget andet. ”Vi risikerer at blive en femtedel dummere end dig, far”, som datteren siger i en af filmene.

Desværre har hun ret. For regeringens nedskæringer på 2% om året på uddannelserne får alvorlige konsekvenser. Vi ser det helt konkret på sygeplejeskolerne. Færre lærere og dårligere undervisning er medvirkende til, at næsten hver fjerde studerende forlader sygeplejerskeuddannelsen.

Vi har brug for det stik modsatte – vi har brug for danskere med en solid uddannelse. Det gælder ikke bare sygeplejersker – vi mangler også håndværkere, læger, ingeniører, lærere og mange andre faggrupper.

Dansk Sygeplejeråd har netop fremlagt en lang række forslag til, hvordan vi får flere og bedre sygeplejersker. Her er det en stor støtte, at uddannelse også er et tema, som Fagbevægelsens Hovedorganisation har sat fokus på.

Vi kan også bruge og støtte hinanden, når det handler om arbejdsmiljøet. Her i Nordjylland er vi gået sammen om en møderække for arbejdsmiljørepræsentanter og vil holde fælles konference i efteråret.

For grundlæggende er vores udfordringer den samme. Jeg kender det bedst fra det offentlige, hvor vi mærker forringelser af velfærden med færre pædagoger i daginstitutionerne, dårligere service på rådhusene og utilstrækkelig hjælp til de nedslidte.

På sundhedsområdet er den største udfordring det pres, som vores medlemmer dagligt udsættes for. Der er simpelthen ikke tid og kolleger nok til at kunne yde den behandling, sygepleje og omsorg, som borgere og patienter har brug for.

Udsultningen af sundhedsvæsnet er gået alt, alt for vidt. Gennem 00’erne var der årlige stigninger på ca. 3 procent i sundhedsvæsenets økonomi - siden 2010 har den årlige realvækst i sundhedsudgifterne været på sølle 1 procent!

Vi skal bruge mindst 2 procent bare for at følge med i stigningen i antallet af ældre og syge.

Så alt under 2 procent årlige stigninger i sundhedsvæsenets økonomi er direkte uansvarligt!

Når der lige om lidt er folketingsvalg, skal vi bruge vores fællesskab og solidaritet til at fortælle både politikere og vælgere, at der er langt større problemer end tørklæder, religion og antallet af flygtninge.

Vores velfærdssystem er nemlig under voldsomt pres. Befolkningen vokser – og vi får flere børn og flere ældre. Skal vi opretholde det velfærdssystem, vi har, så er der brug for flere penge – og da pengene ikke kan bruges to gange, må vi prioritere mellem skattelettelser og velfærd. Jeg mener ikke, at vi har råd til at lade være med at prioritere vores velfærd.

Vi skal have stoppet nedskæringerne på uddannelserne.

Vi skal have stoppet udsultningen af sundhedsvæsnet og de øvrige velfærdsområder.

Vi vil ikke acceptere, at antallet af fattige børn fortsætter med at stige.

Vi skal sætte en stopper for den stigende ulighed i både økonomi, sygdom og mulighederne for at leve et anstændigt liv.

Det er det, vores solidaritet og fællesskab skal handle om.

Vi ses i valgkampen og i kampen for vores velfærd og vores arbejdsforhold.

Tak for ordet – og rigtig god 1. maj.