Gå sammen med andre kvindefag

Samfundsforsker Johannes Andersen ser på sygeplejerskerne udefra - og han advarer mod at gå alene i lønkampen.

Oprettet: 23.06.2022
Carsten Lorenzen

Tekst og foto: Carsten Lorenzen. Bragt i DSR Nord juni 2022. Læs hele bladet her.

 

Offentligheden har stor sympati for sygeplejersker, deres arbejde og kravet om højere løn.

- Men I risikerer at blive opfattet som krigeriske skruebrækkere, når I kæmper for højere løn til jer selv uden at have andre faggrupper med.

Sådan siger samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen om sygeplejerskernes kamp for højere løn og bedre vilkår.

- Den danske offentlighed er optaget af, at velfærden skal være i orden. Derfor er danskerne med på, at sygeplejersker skal have de bedste arbejdsbetingelser og honoreres for det, siger Johannes Andersen.

Han har i to omgange holdt oplæg på møder for nordjyske tillidsrepræsentanter og sygeplejersker, der blev noget provokerede af samfundsforskerens synspunkter.

Historisk uretfærdighed

- I har ret i, at der er en historisk uretfærdighed i den måde, hjertets arbejde vurderes på. Der ligger en gammel opfattelse af, at kvinder kan det der med omsorg. Derfor var kvinder på forhånd bagud, da de offentlige lønninger blev lagt fast i 1960’erne.

Johannes Andersen peger dog på, at den uretfærdighed rammer mange faggrupper. Det er både politikerne og vælgerne godt klar over.

- Derfor skal man passe på med at fremstå som en stærk fagforening, der bare slås for sig selv. Folk har sympati for sygeplejerskerne, men det er mere tvivlsomt, hvordan de ser på Dansk Sygeplejeråd, siger Johannes Andersen.

Han er ikke i tvivl om, at fortællingen om, at sygeplejersker er ekstra hårdt ramt på grund af arbejdstider, travlhed og nedslidning er rigtig. Det er bare meget svært at få andre faggrupper til at tro på, at hvis man hæver lønnen for sygeplejerskerne, så vil det på sigt løfte de andre.

- Det giver støj på linjen, når sygeplejersker slås med SOSU’er. I er nødt til at skabe et pres i offentligheden, som er bredt nok til, at politikerne lytter. Derfor skal I forbinde jer med andre faggrupper, påpeger Johannes Andersen.

Han erkender, at den ti uger lange strejke har været med til at bringe kampen for ligeløn fremad.

- I er nået et stykke, men mange er noget forvirrede over, at I kæmper så indædt.

Umulig dansk model

Samtidig gør begrænsningerne for Den Dansk Model en sådan kamp nærmest umulig på det offentlige arbejdsmarked.

- Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område er et skuespil, der især hyldes af socialdemokraterne. Og skulle det endelig lykkes, vil smedene stille sig op og sige, at så vil de da også have 10% mere. Derfor er I nødt til at fortælle en anden historie, konkluderer den erfarne samfundsforsker.

Her er den politiske del helt afgørende. Politikerne lytter kun for alvor, hvis de oplever et pres fra et stort antal vælgere. Derfor vil der kun komme noget ud af den nedsatte lønkomités arbejde, hvis de kvindedominerede fag står sammen.

- Historien skal være, at der er begået en uretfærdighed over for alle kvinder. Det kræver en grundlæggende mentalitetsændring hos dem, der træffer beslutninger om fordeling af de offentlige ressourcer.

Derfor skal kampen handle om at gøre op med den historiske reminiscens af synet på kvinder.

- I kan godt være uenige om fordelingen af kagen, men I er nødt til at gå sammen med alle de andre kvinder og kvindedominerede fag, der er ramt af den samme uretfærdighed. Den indædte kamp for egne forhold risikerer at skabe splittelse blandt dem, I er nødt til at forbinde jer med for at vinde, siger Johannes Andersen.

 

- I risikerer at blive opfattet som krigeriske skruebrækkere, når I kæmper for højere løn til jer selv uden at have andre faggrupper med, siger samfundsforsker Johannes Andersen.

Samfundsforsker Johannes Andersen holdt blandt andet oplæg på Kreds Nordjyllands Fagdag i november 2021.