Genvalg fra Nordjylland til Seniorersammenslutningens Landsbestyrelse

Fristen for at stille op til Seniorsammenslutningens Landsbestyrelse i Dansk Sygeplejeråd var den 30. april 2021.

Oprettet: 02.05.2021
Lilli Lykkegaard

Ved fristens udløb var der indkommet følgende forslag:

  • Anna Lise Bonde. genopstiller til Landsbestyrelsen
  • Lone Normann Petersen, genopstiller som suppleant til Landsbestyrelsen

Det betyder, at der er genvalg til både Anna Lise Bonde og Lone Normann Petersen til perioden 2021 - 2023 (på billedet ovenfor står Anna Lise Bond som nummer 3 fra venstre. Lone Normann Petersen stør længst til højre).

Formand for Kontaktudvalget for Seniorsammenslutningen i Nordjylland Birgit Hansen udtaler:

- Det er dejligt, at vi i den næste to årige periode bliver repræsenteret i Landssammenslutningen med erfarne kræfter. Det har stor betydning for vores lokale arbejde, at vi er tæt på de centrale beslutninger. Og når vi deltager aktivt i Landsbestyrelsen bliver vi lokalt beriget med nyt for seniorer og får viden om, hvad der sker på landsplan for seniorsygeplejersker. Og fortsætter...

- Jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde lokalt. Og jeg glæder mig især til, at vi forhåbentligt snart kan mødes igen til arrangementer for seniorerne i Nordjylland. Vi har nu været uden fællesskab blandt seniorerne i over 14 månder - men heldigvis er der lys for ude. Hvis vaccinationsplanerne holder er vi klar til snart at starte op på vores aktiviteter igen.