Julen hygget ind

Julehyggen nåede helt til træets grønne top, da der i går var juleklip, æbleskiver, guf og gløgg på kredskontoret.

Oprettet: 05.12.2019
Carsten Lorenzen

Der var nisser i alle hjørner, julemanden kom og uddelte chokolader, og der blev lavet dekorationer, så det var en fryd.

I år havde vi fornøjelsen af rigtig mange børn. Mange af dem havde taget bedsteforældrene med, mens forældrene kom efter arbejde. På den måde blev der gjort god brug af hele åbningstiden, der i år var forlænget med en time. Dermed var der siddepladser til alle og mulighed for at komme frem til æbleskiverne uden lang kø.

Næste år kan du og familien komme til julehygge onsdag d. 2. december.

Tak for en dejlig dag - og god jul til alle:-)

Fotos: Carsten Lorenzen