Kampdag: Er dine muligheder stadig afhængig af dit køn?

Vi skal ikke undlade at tage fat på at løse problemet med ligestilling, bare fordi det er svært. Sådan skriver kredsens formand og næstformand i et debatindlæg i anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag.

Oprettet: 08.03.2022
Reel ligestilling er en kompleks størrelse - men vi skal ikke undlade at tage fat på at løse problemet, bare fordi det er svært.

Kredsformand Christina Windau Hay Lund og kredsnæstformand Bodil Laustsen har tirsdag den 8. marts dette Synspunkt i Nordjyske:

Er dine muligheder stadig afhængig af dit køn?

”Nogle gange ville jeg ønske, at jeg var en dreng”. Den følelse kan vi begge to huske af og til at have siddet med som børn.

For vi oplevede, at drengene måtte mere. De måtte være senere ude, når det var mørkt, de fik lov at lege vildere og kravle højere op i træerne uden at få de samme løftede øjenbryn og formaninger om at opføre sig pænt, som vi gjorde, når vi gjorde de samme ting.

Vores forældre har ikke været specielt strenge eller kønsstereotype i deres opdragelse, og når vi taler med jævnaldrende veninder, er mange vokset op med samme følelse: Hvor må det nogle gange være nemt at være dreng. Vel vidende i dag, at drengene helt sikkert ikke oplevede en ubegrænset frihed.

Det er først efter, vi er blevet voksne, at reflektionen er kommet. Hvor er det forkert, at man skal hige efter at være noget andet, end den man er, og føle begrænsninger på grund af sit køn. Så er reel ligestilling langt væk.

Vi ved godt, at vi er kommet langt i forhold til dengang, hvor kvinder var underlagt deres mænd, hvor kvinder ikke var velkomne på alle uddannelser osv. Vi er også klar over, at vi i dag har love, som blandt andet gør det ulovligt at forskelsbehandle mennesker på grund af deres køn.

Alligevel tjener mænd stadig mere end kvinder, langt flere kvinder end mænd oplever seksuel chikane, og lederstillinger besættes i højere grad af mænd – for bare at nævne nogle ganske få eksempler. Der er stadig lang vej til ligestilling – og den kommer ikke af sig selv. Den kræver en indsats af os alle som mennesker og af vores politikere.

Danmark har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Samtidig oplever vi en kæmpestor og fortsat stigende mangel på velfærdsmedarbejdere – bl.a. mangler der lige nu omkring 5.000 sygeplejersker. Derfor har det ikke kun betydning for den enkelte, hvis vi præger vores børn til at vælge uddannelse og job efter køn. Det er også et stort samfundsproblem, hvis vi kun kan rekruttere vigtige medarbejdere fra halvdelen af befolkningen.

Vi bliver nødt til at få gjort op med kønsstereotyperne og åbnet arbejdsmarkedet. Både for de kommende generationers skyld, så de kan følge deres drømme om at blive lige det, de vil – uanset deres køn. Men også for vores samfunds skyld.

Det bringer os hen til politikernes andel i at få gjort op med den manglende ligestilling i vores samfund: Hvis vi skal have reel ligestilling, er vi også nødt til at gøre op med uligeløn.

Som før nævnt er vi fuldt ud klar over, at vi har mange love, som gør deres til at skabe øget ligestilling i Danmark. Første skridt blev taget allerede i 1919, hvor en ny lov for statens tjenestemænd blev indført. Loven indebar, at ansatte i samme stilling skulle have samme løn uanset køn (af de tjenestemandsansatte vel at mærke).

I 1976 vedtog Folketinget også Ligelønsloven, som generelt skulle sikre lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Men her 46 år senere må kvinder stadig i snit nøjes med 87 kroner, når mænd får 100 (viser opgørelse fra 2019).

Problemet skyldes blandt andet Tjenestemandsreformen fra 1969. Her besluttede politikerne, at de kvindedominerede fag skulle indplaceres på et lavere løntrin end de mandsdominerede fag. Begrundelsen var, at kvindernes indkomst skulle betragtes som en biindtægt – et supplement – mens manden var familiens hovedforsørger, der tjente den rigtige løn.

Den tankegang kan vi forhåbentlig alle blive enige om, er håbløst forældet i dag. Alligevel er det den diskriminerende holdning, som gør, at grundlønnen ved at tage en mellemlang videregående uddannelse til f.eks. sygeplejerske er lavere, end hvis du i stedet bliver håndværker eller lærer (som i 1969 var et mandsdomineret fag).

Hvis vi i fagforeningerne kunne løse problemet alene, så havde vi gjort det for længst. Men de forskellige faggrupper forhandler kun løn inden for deres eget lille felt – f.eks. sygeplejersker for sig og håndværkere for sig.

Derfor er politikerne på Christiansborg nødt til at skride ind og løse det problem, de selv har været med til at skabe, da de vedtog Tjenestemandsreformen i 1969.

Reel ligestilling er en kompleks størrelse, som kommer til udtryk i alt fra løn, kønsfordeling i ledelsesposter, medicin, som kun testes og derfor virker bedre på det ene køn, barselsfordeling, vold, fordeling af huslige pligter og andet. Men bare fordi, det er svært, betyder det ikke, at vi skal undlade at tage fat på at løse problemet.

Vi skal have lige muligheder og rettigheder og ikke blive begrænsede på grund af vores køn. Alt andet hører simpelthen ikke hjemme i 2022.

Glædelig 8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag.