Kun med gode rammer, gode arbejdsforhold og en rimelig løn kan vi tiltrække sygeplejersker i fremtiden, skriver de politiske ledelser af Kreds Nordjylland og de nordjyske ledende sygeplejersker i dette fælles læserbrev i dagens Nordjyske.
Læserbrev i Nordjyske 8. september 2022:
Situationen i det nordjyske sundhedsvæsen er bekymrende. Ventelisterne vokser, flere hundrede stillinger er ubesatte og sengepladser lukkes. Mest alvorligt ser det ud på sygehusene, hvor fx vikarforbruget er tredoblet på tre år, men problemerne har også forplantet sig til kommunerne, hvor hjemmesygeplejen er presset. Der er brug for en politisk indsats, som vi gerne kommer med idéer og forslag til med udgangspunkt i vores erfaringer og kompetencer.
Fremtiden forekommer endnu mere alvorlig, når vi ser på den stærkt dalende søgning til de nordjyske sygeplejeskoler – antallet af ansøgere faldt i år med 36%.
Men selv med fulde hold på skolerne er manglen på sygeplejersker en stor trussel mod sundhedsvæsnet. Analysevirksomheden Damwad konkluderede sidste år, at der vil mangle 1400 sygeplejersker i Nordjylland i 2030. Det svarer rundt regnet til, at hver sjette sygeplejerskestilling ikke vil kunne besættes.
Læg dertil, at flere sygeplejersker søger mod bedre løn- og ansættelsesforhold i både Norge og den private sektor – eller helt uden for faget. En undersøgelse fra oktober 2021 viste, at næsten hver 10. sygeplejerske havde søgt arbejde som andet end sygeplejerske inden for den seneste måned. Det var dobbelt så mange som et halvt år tidligere. Samtidig har 26% af de nordjyske sygeplejersker ret til at hæve deres pension i løbet af de kommende fem år.
Det kan selvfølgelig ikke undgå at ramme patienterne, der venter længere på operation, behandling og pleje, mens besøgene hos borgerne i eget hjem bliver stadigt mere pressede. Der bliver længere mellem de samtaler, der ofte er forudsætningen for at kunne iværksætte den mest effektive hjælp og pleje. Det er dokumenteret, at konsekvenserne af for få sygeplejersker blandt andet er flere komplikationer som liggesår, lungebetændelser og urinvejsinfektioner. Pleje og behandling af en patient med liggesår anslås at koste over 250.000 kr. Unødvendigt, uværdigt, dyrt og bekymrende i forhold til patientsikkerheden og trygheden for patienterne.
Konsekvenserne rammer også sygeplejerskerne i form af ekstrem travlhed og en følelse af utilstrækkelighed. Det giver stress, sygemeldinger og opsigelser – en ond spiral, der har bragt sundhedsvæsnet på kanten af kollaps.
Samfundet præges af flere ældre, der lever længere. Det betyder flere patienter og borgere med komplekse sygdomme og problemstillinger. Flere er multisyge, flere er enlige og skal klare sig selv og flere skal passes i eget hjem. Samtidig bliver forløbene på sygehusene kortere, så patienterne udskrives tidligere. Samtidig arbejdes der tæt sammen på tværs af kommuner og regionerne om helt at undgå indlæggelser, hvilket medfører, at behandlingsniveauet intensiveres i borgernes hjem og på plejecentrene.
Det stiller ikke bare større krav til den enkelt sygeplejerske, men i høj grad også til deres ledere. Desværre betyder manglen på sygeplejersker også mangel på sygeplejefaglige ledere på både sygehuse og i kommunerne. Der skal planlægges og koordineres som aldrig før. Færdigbehandling og genoptræning kræver indsats og samarbejde fra en lang række forskellige faggrupper med forskellige kompetencer. Ofte er det de sygeplejefaglige ledere, der står i midten af indsatsen.
Den kortere indlæggelsestid og nye behandlingsformer stiller også større krav til kompetenceudvikling, som igen kræver sygeplejefaglig ledelse.
Der er brug for en langsigtet plan for organiseringen og ledelsen af sundhedsvæsnet, herunder for uddannelse, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Udflytning af uddannelsespladser til mindre byer og løse planer om nærhospitaler, hvor der ikke er afsat penge til medarbejdere, løser ikke krisen i sundhedsvæsnet. Det er ikke nye huse, men indholdet, der tæller.
Vi bliver beskyldt for at tale vores fag ned og dermed være skyld i krisen. Intet kunne være mere fjernt fra virkeligheden, for vi elsker vores fag. Men sundhedsvæsnet lider under mange års manglende prioritering fra politikernes side. Det er ansvarsforflygtigelse, når vores kamp for anstændige løn- og arbejdsforhold skal have skylden for de nuværende og fremtidige problemer i sundhedsvæsnet. Der er i den grad brug for, at politikerne påtager sig deres ansvar og skaber de helt nødvendige forbedringer af økonomi og rammer for et velfungerende sundhedsvæsen.
Lønnen er helt centralt for at kunne tiltrække ikke bare sygeplejersker, men også sygeplejefaglige ledere. Højere løn løser langt fra alle udfordringer, men hvis den onde spiral skal vendes, arbejdsbelastningen mindskes og arbejdsmiljøet forbedres, skal både sygeplejersker og ledere aflønnes efter de kompetencer og den indsats, jobbet i dag kræver.
Vi er igennem mange år kommet med idéer og forslag til forbedring af sundhedsvæsnet. Vi samarbejder gerne om at finde gode løsninger, og skal nok hjælpe med at fylde rammerne ud med engageret og kompetent sygepleje. Kun med gode rammer, gode arbejdsforhold og en rimelig løn kan vi tiltrække sygeplejersker i fremtiden.
Christina Windau Hay Lund, forkvinde, Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland
Caroline Kronborg Grøn, næstforkvinde, Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland
Bodil Laustsen, næstforkvinde, Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland
Henriette Lerche, bestyrelsesmedlem, Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd, Nordjylland
Troels Bjørn, bestyrelsesmedlem, Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd, Nordjylland