Ligestilling er et politisk ansvar

Folketingspolitikerne skal gøre op med politikervedtaget uligeløn og ikke forsøge at spise os af med, at vi selv skal løse problemet under overenskomstforhandlingerne, når de godt ved, det ikke er muligt. Sådan skriver Christina Windau Hay Lund i et debatindlæg.

Oprettet: 22.03.2021
Ligestillingsminister kan ikke bruge overenskomstforhandlingerne som undskyldning for ikke at ville tage det ansvar, som er hans

1. kredsnæstformand Christina Windau Hay Lund har mandag den 22. marts 2021 følgende debatindlæg i Nordjyske:

Kan man som ligestillingsminister tillade sig at lægge ansvaret for den manglende ligestilling fra sig? Kan man være bekendt at sige, at uligeløn skal løses under overenskomstforhandlingerne, selv om det er dokumenteret, at det ikke er muligt?

Nej.

Det er imidlertid, hvad vores ligestillingsminister – og mange af hans kolleger på Christiansborg – forsøger.

Men vi sygeplejersker vil ikke acceptere, at vi bliver lønnet på baggrund af vores køn frem for uddannelse og ansvar. Og ligestillingsministeren skal ikke vaske hænder, når ansvaret er hans og kun kan løses af Folketinget.

Politikerne vedtog selv et lønhierarki i 1969, som placerede de kvindedominerede fag nederst på lønstigen. Alligevel vil flertallet af politikerne ikke rette op på den uret, vi som fag og samfund stadig lider under i dag.

Institut for Menneskerettigheder udgav så sent som i december en rapport, som dokumenterer, at det ikke er muligt at gøre op med den uligeløn, som lønhierarkiet i Tjenestemandsreformen stadig forvolder 52 år efter vedtagelsen – medmindre politikerne tager affære.

Derfor er det ikke i orden, at vores ligestillingsminister bruger overenskomstforhandlingerne og Den Danske Model som undskyldning for ikke at ville tage det ansvar, som er hans. Det gjorde han bl.a. på et samråd om netop manglende ligeløn mellem kønnene, som Pernille Skipper (Ø) forrige uge havde indkaldt ham til.

Vi er i år 2021. Vores politikere skal gøre op med forældet 1969-politik og tankegangen om, at det skal lønnes lavere, når sygeplejersker redder liv af den eneste grund, at de fleste sygeplejersker er kvinder.

Manglende ligeløn er ikke kun et problem for sygeplejersker. Det er et samfundsproblem og en trussel for vores velfærd, når manglen på sygeplejersker vokser, og det bliver sværere at holde på dem, der er – bl.a. fordi lønnen ikke står mål med uddannelse og ansvar.

Ligestillingsministeren og hans kolleger skal stoppe med at acceptere, at der i 2021 stadig aflønnes på baggrund af køn frem for uddannelse og ansvar. De skal gøre op med politikervedtaget uligeløn og ikke forsøge at spise os af med, at vi selv skal løse problemet under overenskomstforhandlingerne, når de godt ved, det ikke er muligt. Ligestilling er et politisk ansvar.