Når arbejdsgiverne ikke vil danse, gør vi det selv
Som det ser ud lige nu vil arbejdsgiverne åbenbart ikke danse med os - derfor byder vi op til dans
Som det ser ud lige nu vil arbejdsgiverne åbenbart ikke danse med os - derfor byder vi op til dans
Kreds Nordjylland inviterer til Fittness-dans på havnefronten onsdag den 21. juli kl. 16 - 17.
Vi mødes ved Havnebadet.
Under kyndig ledelse af Christina Kjeldgaard fra CK-LivsVision danser vi for mere i løn til sygeplejersker. Hun vil give den MAX GAS sammen med os.
Der er mulighed for at deltage på flere måder: Du kan danse - du kan dele flyers ud til tilskuere - du kan heppe - du kan nyde oplevelsen. Så der er ingen grund til ikke at møde op.
Tag endelig familie og børn med til arrangementet - tag rødt tøj på.
Lidt om Christina Kjeldgaard:
Christina driver til daglig egen klinik i det nordjyske med regressionsterapi, RESET, mindfulness, nærværs-klovn, foredragsvirksomhed samt danse- og træningsundervisning.
Christina har over 20 års undervisningserfaring - har danset, siden hun var tre år, og har en bred vifte af dansegenrer med sig: Standard/latin, jitterbug /rock ’n roll, lambada, disco-freestyle, street, hiphop, børnedans og showdance. Christina har også deltaget i - og vundet - forskellige dansekonkurrencer i Danmark samt koreograferet til Sigurd Müllers årlige show i Aalborg Kongres & Kultur Center, Open by Night og Kulturnatten i Aalborg.