Ny i faget: Bare ordet ’sygeplejerske’

I anledningen af International Sygeplejerskedag den 12. maj har vi taget en ærlig snak med en nyuddannet sygeplejerske om, hvordan hun som ny ser sit fag og sin kerneopgave.

Oprettet: 12.05.2022
Agnete Birch Smith
Fem dage efter nålen blev sat på i sommer, begyndte Ditte Højris Sørensen som hjemmesygeplejerske i Mariagerfjord Kommune.

- Bare ordet ’sygeplejerske’. Uha. Der bliver man lidt bange, når man som helt ny skal til at bruge det om sig selv. Det er et stort ansvar, der følger med.

Ordene kommer fra Ditte Højris Sørensen, som vi i anledningen af International Sygeplejerskedag har bedt om at reflektere over det fag, hun for mindre end et år siden blev en del af.

Fem dage efter nålen blev sat på i sommer, begyndte hun som hjemmesygeplejerske i Mariagerfjord Kommune. Her føler hun sig rigtig godt tilpas, men arbejder også med at acceptere, at hun som nyuddannet (selvfølgelig) ikke kan alt i sit nye fag – endnu.

- Mine kolleger er rigtig søde, og selv de mest erfarne siger til mig, at de da heller ikke kan huske alt udenad. Her har jeg nok været lidt for god til at banke mig selv oven i hovedet, fordi jeg så gerne vil leve op til, hvad der forventes af mig som sygeplejerske, fortæller Ditte ærligt og tilføjer:

- Men jeg har lært meget af at tage refleksionerne med hjem til mine kolleger. Og jeg kan mærke, at jeg har nemmere ved at tage titlen som sygeplejerske på mig – og ansvaret – i takt med, at jeg får flere succesoplevelser og større selvtillid.

Kerneopgaven?

Som hjemmesygeplejerske skal Ditte Højris Sørensen kunne favne bredt. Nogle borgere skal have dryppet øjne, doseret medicin eller behandlet sår, andre har psykiske problemer, KOL, er obstiperede eller terminalt syge. Heldigvis føler Ditte sig aldrig alene. Hun ved altid, hvilken kollega, der kører i nærheden, eller kan ringe ind til det koordinerende team på kontoret.

Det gælder om at kende den enkelte borger godt. En ældre herre kan ikke tåle klisterkanten på plasteret – her må Ditte finde på en anden løsning, når hun behandler hans sår. En ældre kvinde får det for varmt, hvis der er bomuld i de kompressionsforbindinger, hun skal have viklet om sine væskefyldte ben – her må Ditte også tænke kreativt.

Men med alle de forskellige opgaver – hvad ser Ditte Højris Sørensen så som sin kerneopgave?

- Det er relationen, svarer hun og uddyber:

- Jeg kan yde den bedste sygepleje, hvis jeg har en god relation med borgeren. De skal jo overlade en del af deres helbred i mine hænder – og hvis vi ikke får en god relation, hvor jeg bliver et ansigt, de er trygge ved at få ind i deres private hjem, så er det sværere at komme i mål med behandlingen. Derfor er jeg altid meget respektfuld og prøver at finde en fællesnævner – f.eks. hvis de har en hund, ligesom jeg selv har.

Fordomme om primærsektor

På studiet var Ditte – ligesom flere af sine studiekammerater – nervøs for ikke at blive udfordret nok, da hun skulle i praktik i Mariagerfjord Kommune, fortæller hun med let hovedrysten.

- Men wow, hvor skal man favne bredt herude i hjemmesygeplejen. Det er så alsidigt, og jeg kommer virkelig til at skulle tage nogle selvstændige beslutninger. Jeg er blevet glad for primærsektoren, siger hun.

Ditte er især blevet interesseret i palliation og sår og er heldig, at Mariagerfjord Kommune både har en specialiseret sår- og palliationssygeplejerske ansat, som hun kan lære af.

Havregrød og kakkelovn

Vi har tidligere talt med pensionerede Tove Spanner, der i sin tid som hjemmesygeplejerske både har oplevet at skulle koge havregrød og tænde op i kakkelovnen – hende kan du læse mere om her: 70-års jubilæum: Første dag var spændende og skræmmende | Kreds Nordjylland, DSR

Når Ditte Højris Sørensen hører om det i dag, smiler hun og siger:

- Det er jo en del af det at være hjemmesygeplejerske. Jeg har faktisk også hjulpet med at koge havregrøden færdig for en borger. Du dumper jo ind midt i borgernes hverdag og rutiner. Selvfølgelig er jeg der for det sundhedsfaglige, men hvis jeg lukker døren ved at sige nej til at smide en pind i kakkelovnen eller lidt mad i hundeskålen frem for at bruge 30 sekunder på det, så er det jo ikke starten på den gode relation, som er så vigtig.