Opkald til nyuddannede

Nyuddannede sygeplejersker har denne uge fået en snak med kredsbestyrelsen om, hvordan det har været at tage springet fra studerende til sygeplejerske.

Oprettet: 21.04.2022
Kredsnæstformand Bodil Laustsen ringede sammen med resten af kredsbestyrelsen til nyuddannede nordjyske medlemmer.

Kredsbestyrelsen sad klar ved telefonerne tirsdag og onsdag (19. og 20. april) for at ringe til de flere end hundrede nordjyske sygeplejersker, som fik deres nål i vinters.

De fleste har allerede fået arbejde og er kommet godt i gang – og var glade for at blive spurgt, hvordan det går.

De nyuddannede sygeplejersker blev også inviteret til et fælles møde for alle nye sygeplejersker i kredsen torsdag den 28. april klokken 16.30.

Er du selv nyuddannet, kan du melde dig til mødet her (senest den 26. april af hensyn til maden): 28.04.2022 Møde for nyuddannede (dsr.dk)