Pas godt på de nye sygeplejersker

138 nordjyske sygeplejerskestuderende bliver færdiguddannet i disse uger. Nu er det arbejdsgivernes og politikernes ansvar at give dem nogle ordentlige rammer at være sygeplejersker i, så de har lyst til at blive i faget, skriver kredsformand Christina Windau Hay Lund i et debatindlæg.

Oprettet: 28.01.2022
Tiden må ikke være så presset, at man som sygeplejerske lukker borgerens dør bag sig med et sug i maven: Har jeg overset noget?

Christina Windau Hay Lund har fredag den 28. januar følgende debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende:

Pas godt på nye sygeplejersker

På landsplan bliver cirka 1.400 sygeplejerskestuderende færdige med deres uddannelse i disse uger – 138 af dem her i Nordjylland.

Tillykke til jer alle og velkommen til verdens bedste fag. I skal vide, at jeg aldrig har mødt en sygeplejerske, som ikke var glad for og stolt af sit fag.

Arbejdsgivere og politikere – det er nu jeres ansvar at passe godt på de nye sygeplejersker og give dem nogle ordentlige rammer at være sygeplejerske i. Vi har brug for dem. Selv det bedste fag kan være umuligt at være i, hvis forholdene, man skal arbejde under, ikke er i orden.

Vi ved fra forskning og medlemsundersøgelser, at det er afgørende for nyuddannedes lyst til at blive i faget, at de bliver budt indenfor med et godt introduktionsforløb, hvor de får sparring med mere erfarne sygeplejersker.

Derfor er I nødt til at investere ekstra tid til at gøre jeres nyansatte sygeplejersker trygge i deres nye fag og arbejde – også selv om der er travlt. Gør I ikke det, risikerer I at miste dem igen.

Vi ved også fra studier, at det er i de første tre-fem år, at mange sygeplejersker vælger at forlade deres fag, og at årsagen ofte bunder i, at arbejdspresset er for hårdt fysisk og psykisk.

Derfor er det også helt afgørende at forbedre arbejdsvilkårene, så nyuddannede sygeplejersker kan se sig selv i faget hele arbejdslivet. De rammer, man arbejder i, skal ikke være så stramme, at man skal haste forbi en patient, der gentagne gange forsøger at få hjælp fra en – fordi der er alt for mange andre patienter, man er nødt til at hjælpe først. Og tiden må ikke være så presset, at man som hjemmesygeplejerske lukker borgerens dør bag sig med et sug i maven: Kan jeg have overset nogen symptomer hos borgeren, som både er hjertesyg, har en nyanlagt sonde og en dårligt reguleret diabetes? Hvis jeg har overset noget, kan borgeren nå at blive alvorligt syg, inden jeg kommer igen til næste skemalagte besøg.

Det er hverken holdbart for patienter og borgere – eller for sygeplejerskerne, som ikke kan give den pleje og behandling, som de ved, der skal til.

Endelig er der lønnen. Den afspejler i dag (stadig) et forældet syn på, at kvindedominerede fag skal honoreres lavere – og det accepterer de unge ikke i dag. Får du ikke en løn, der afspejler din uddannelse og dit ansvar, så er det ikke sikkert, du har lyst til at blive på den lange bane.

Derfor kommer vi ikke uden om, at et løft af sygeplejerskers grundløn er en del af løsningen på at gøre noget ved den massive mangel på sygeplejersker, som vi har – og som uden handling bliver endnu større i de kommende år. Vi vil jo gerne beholde de 138 nye nordjyske sygeplejersker i mange år i vores sundhedsvæsen.