Som at tisse i bukserne

Hvis vi bliver ved med at tale om det at arbejde i ældreplejen eller på plejehjem som noget alle og enhver kan for at tiltrække flere medarbejdere, er det som at tisse i bukserne for at holde varmen: Kortsigtet og med den modsatte effekt på sigt. Sådan skriver 1. kredsnæstformand Christina Lund i et debatindlæg.

Oprettet: 05.10.2020
- Lad os stoppe med at tale det at arbejde i ældreplejen eller på plejehjem ned som noget alle og enhver kan (og bør).
Foto: Simon Klein-Knudsen

1. kredsnæstformand Christina Windau Hay Lund har mandag den 5. oktober følgende debatindlæg på Arbejderen.dk:

Når man flytter på plejehjem i dag, er det ikke kun fordi man er gammel, men oftest fordi man er svækket og alvorligt syg – tit med mere end én sygdom. Man er afhængig af pleje og omsorg døgnet rundt.

Derfor burde det ikke være nødvendigt at fremhæve, at det kræver særlige sundhedsfaglige (og menneskelige) kompetencer at kunne hjælpe plejehjemsbeboere på forsvarlig vis. Men det er det.

I takt med en stigende mangel på sundhedsansatte er der en tendens til at flere tænker, at alle – uanset interesse og uddannelse – kan arbejde i ældresektoren. Og et stigende antal mennesker uden sundhedsfaglig uddannelse bliver ansat på plejehjemmene.

Jeg har hørt om jobcentre, der har en tendens til at opfatte job i ældreplejen som noget alle og enhver kan.

Jeg har læst Ældre Sagens direktør foreslå, at en del af de danskere, der har mistet deres job pga. coronakrisen, kan hjælpe i ældresektoren.

Jeg har hørt reklamer for sundhedsfaglige uddannelser, der fremhæver, hvor nemt det er at komme ind, frem for indholdet i uddannelsen.

Lad os stoppe med at tale det at arbejde i ældreplejen eller på plejehjem ned som noget alle og enhver kan (og bør). Det er et meget kompliceret arbejde, som man både skal have uddannelse og lyst for at kunne udføre.

Som ansat på et plejehjem skal du ikke bare skænke kaffe og give en støttende hånd på badeværelset. Det er en kompleks pleje- og behandlingsopgave, når ældre mennesker lider af f.eks. både diabetes, kræft og KOL – for ikke at nævne demenssygdomme, som to ud af tre plejehjemsbeboere har.

Lad os i fællesskab begynde at have større respekt for, at det ikke er alle og enhver, der kan arbejde på et plejehjem. Det kræver uddannelse, overblik og medmenneskelighed – og hvis vi skal tiltrække flere til faget, skal vi først og fremmest stoppe med at tale det ned.

Hvis vi holder fast i tendensen med at sige, at alle kan arbejde med vores svageste og mest plejekrævende ældre mennesker, giver vi faget et dårligt ry. Jeg kan godt forstå, at det kan virke tillokkende at vælge den løsning, hvor du her og nu (måske) får flere hænder – men på sigt skræmmer du formentlig endnu flere væk fra faget.

Hvis du tisser i bukserne, får du det dejlig varmt her og nu – men om lidt får du det endnu koldere, end du havde i første omgang.