Stramme økonomiaftaler truer sundhedsvæsnet

Denne uges stramme økonomiaftaler mellem på den ene side regeringen og den anden Kommunernes Landsforening og Danske Regioner risikerer at medføre dårligere forhold for både ansatte, patienter og borgere. Det vurderer kredsforkvinde Christina Windau Hay Lund.

Oprettet: 10.06.2022
Carsten Lorenzen

- Jeg er voldsomt bekymret. Vi har i forvejen et sundhedsvæsen, der er udsultet efter mange års besparelser og stigende antal patienter, ældre og andre med behov for behandling og pleje.

Aftalerne dækker det demografiske træk – altså især det sigende antal ældre.

- Men det er ikke nok. For antallet af patienter og behandlingskrævende borgere stiger langt hurtigere, medicin og andre indkøb bliver dyrere og bygningerne er nedslidte. Samtidig var vi blevet stillet i udsigt, at det nære sundhedsvæsen skulle styrkes. De beløb, der er afsat i aftalerne med både regioner og kommuner dækker slet ikke behovet – i Nordjylland er der alt i alt afsat omkring 25 millioner kroner. Det får vi ikke mange sygeplejersker eller andre medarbejdere for.

Ikke penge til rekruttering og arbejdsmiljø

Formanden for Region Nordjylland, Mads Duedahl, erkender, at aftalen er for stram.

- Det er smalkost for os. Desværre er der ikke penge til at investere i øget rekruttering og mange af de andre udfordringer, vi står overfor, og til forbedring arbejdsforhold og alt andet, der kunne gavne mange af de mennesker, der har arbejdet rigtig hårdt, siger Mads Duedahl til DR P4 Nordjylland.

Det gør for alvor Christina Windau Hay Lund bekymret.

- Hvis ikke der investeres i arbejdsmiljø, rekruttering og fastholdelse, fortsætter den nuværende udvikling. Lige nu forlader sygeplejersker og andre faggrupper sundhedsvæsnet, fordi vilkårene bare ikke er i orden. Presset er alt for stort. Det får ikke bare konsekvenser for de ansatte, men vil også få alvorlige konsekvenser for alle patienter og borgere, der ikke kan få den behandling, de forventer og har behov for.

Rammer ældre i kommunerne

Også den kommunale aftale vil betyde færre penge til blandt andet ældreområdet. Det påpeger blandt andre borgmester i Aalborg Thomas Kastrup-Larsen.

- Der er jo ikke kommet demografi til hele handicapområdet eller til specialundervisning, og der oplever vi et markant pres nu i forhold til udsatte familier, og børn, der har brug for forebyggende foranstaltninger eller anbringelser og den slags ting. Derfor skal der findes penge fra andre serviceområder, hvis man blot skal opretholde det nuværende serviceniveau eller måske ligefrem forbedre det. Igen venter der en hård prioritering i byrådet, siger Thomas Kastrup-Larsen til TV2 Nord.

Fyringsrunder

På sygehusene kan vi decideret risikere at se fyringsrunder. Det vurderer professor i sundhedsøkonomi fra SDU, Kjeld Møller Pedersen.

- Jeg er ret sikker på, at der kommer sparerunder. Og jeg ville ikke turde afvise fyringsrunder. Blandt andet i forbindelse med indflytningen på de nye sygehuse, siger Kjeld Møller Pedersen til Altinget.

Også det såkaldte teknologibidrag på 400 millioner kroner på landsplan kan medføre sparerunder. Bidraget går kort fortalt ud på, at man skal rationalisere på et område for så at kunne bruge pengene til nye initiativer.

- Det betyder, at der alene i Nordjylland skal findes 40 millioner kroner, som skal spares et sted for så at kunne bruges et andet sted. Jeg frygter, at det medfører en ny nedskæringsrunde, siger Christina Windau Hay Lund.

Pres på pres

Samlet vil de skrabede aftaler sætte et presset sundhedsvæsen under yderligere pres.

- For hvert år, Danmark undlader de nødvendige investeringer i sundhedsvæsnet, bliver problemerne bare større og større. Og det bliver endnu sværere og langt dyrere at rette op. I forvejen er det næsten umuligt at rekruttere sygeplejersker og andre ansatte. Det bliver kun værre med disse aftaler og vil gå ud over ikke mindst de svageste patienter og borgere, siger Christina Windau Hay Lund.