Sygeplejersker vigtige under krig og konflikt

Sygeplejersker har altid spillet en vigtig rolle, når der er krig og konflikt. Det understregende en spændende og oplysende tirsdag aften på kredskontoret

Oprettet: 11.05.2022
Carsten Lorenzen

Der går en rød tråd fra Florence Nightingales arbejde under Krimkrigen i 1850’erne, over krigene i Afghanistan og nu Ukraine til asylcentret i Ranum: Sygeplejersker er afgørende for overlevelse, lindring og støtte til de soldater og civile, der bliver ramt af krigens rædsler.

Det fik deltagerne i Kreds Nordjyllands arrangement om ”Sygeplejersker i krig og konflikt” synliggjort gennem tre medrivende oplæg med meget forskellige udgangspunkter.

Allerede i sin velkomst kunne kredsformand Christina Windau Hay Lund fortælle om den danske sygeplejerske Lena Tidemand, der under 1. Verdenskrig som ene sygeplejerske passede 3.000 krigsfanger nær Uralbjergene. Der var 300 km til den nærmeste læge – når man først var kommet gennem den dybe sne med ulvespor. Helt fortjent modtog Lena Tidemand som den første danske sygeplejerske Florence Nightingale-medaljen for ekstraordinær indsats under krigen i 1920.

 

Rusland som verdensmagt

Den første af aftenens oplægsholdere, lektor Ben Dorfman, der forsker i blandt andet moderne europæisk historie på Aalborg Universitet, understregede, at det er vigtigt at fortælle historien om sygeplejerskers rolle i forbindelse med krig.

Derefter satte han scenen ved at gennemgå hele baggrunden for den ulykkelig krig i Ukraine med blandt andet Putins opstigning til magten, de to oprør i Ukraine – først den orange revolution i 2004 og så Euromaidan 2013-14, hvor ukrainerne krævede tættere tilknytning til EU og Europa.

- Putins mål er at få Rusland til at genopstå som verdensmagt. En status, landet tabte i 1990’erne efter Sovjets opløsning, forklarede Ben Dorfman.

Han er selv amerikaner og trak under oplægget mange tråde til den politiske udvikling i USA. For hvad ville det have betydet, hvis Trump var blevet genvalgt? Så havde vi næppe set samme amerikanske opbakning til Ukraine, men mere ”America first”.

- Det er en krig om, hvilken verden vi skal have fremover. Desværre tror jeg, at den vil fortsætte i månedsvis, lød det fra Ben Dorfman.

Netop oplægget om Ukraine havde trukket tre sygeplejersker fra den kommunale visitation i Frederikshavn til kredskontoret. For de har allerede oplevet, hvordan der skal visiteres hjemmesygepleje til ukrainske flygtninge.

- Det er et fantastisk godt arrangement, og Bens oplæg vær meget interessant, lød det fra Rikke Allerup og Maria Lajos i pausen inden det næste oplæg gik i gang.

 

Pistol og slanger

Efter pausen indtog sygeplejerske Lærke Holm Sø fra Aalborg scenen. Hun har været ansat i forsvaret, udsendt til Afghanistan to gange og en gang med fregatten Iver Huitfeldt i Hormuzstrædet.

Lærke fortalte levende om de krav, der stilles for at kunne få ansættelse som sygeplejerske i det danske forsvar – for det kræver alt fra skydetræning til viden om, at man ikke skal stille sine støvler, så der kan kravle slanger ned i dem. Og så selvfølgelig en solid ballast som sygeplejerske, for det kræver stor viden om akutsygepleje, observation og kendskab til både teknik og medicin at arbejde i en krigszone.

- De første dage i Camp Bastion i Helmand-provinsen var jeg i alert-tilstand. Bare lydene og lysraketterne, der skulle afsløre fjendtlige angreb, fortalte Lærke Holm Sø.

Hun skulle altid have sin pistol på sig – og den lå under hovedpuden om natten. Og kom der sårede afghanere inde på klinikken, var sikkerhedsforanstaltningerne ekstra store.

- Var der mistanke om tilknytning til Taliban, fik patienterne sortmalede briller for øjnene og tolkene stod bag en væg, så de ikke kunne ses, sagde Lærke Holm Sø.

Hun fortalte dog også om de mange sociale aktiviteter på baserne – løb, ansigtsbehandling, bagning og fodbade.

- Og så havde vi både kaffebar og Burger King. For det er vigtigt også at gøre noget for de udsendtes velvære, når basen var vores hjem i mange måneder.

Lærkes fortællinger var lige noget for de to sygeplejestuderende Diana og Camilla fra UCN i Hjørring.

- Vi vil gerne i udlandspraktik. Måske ikke i krigszone, men der kan jo være borgerkonflikter. Det er måske nogle af de samme skader, mente de to kommende sygeplejersker, der nok satser på at komme til Tanzania.

 

Alt-mulig-mænd

Krig og konflikt påvirker ikke kun i selve krigszonen. De mange flygtninge giver udfordringer i ellers fredelige Danmark. Også her er det vigtigt, at sygeplejersker står klar til at hjælpe. Det kunne Helle Thorhauge og Marianne Rask Hansen fra asylcentret i Ranum fortælle om.

- Der er mange ting, vi kan gøre for beboerne, selv om vi skal arbejde efter NUS-princippet: Nødvendigt, uopsætteligt og smertelindrende. Alt, der kan udsættes, skal vente til de eventuelt kommer tilbage til deres hjemland, fortalte Helle Thorhauge.

Opgaverne spænder vidt. Der er selvfølgelig observation og lette skader, men der er også et stort arbejde i koordinering og papirarbejde for asylsøgerne.

- Vi skal tale med læge, bestille medicin, finde tolke og koordinere med alle mulige instanser som sygehuse og kommuner. Vi skal være alt-mulig-mænd med røntgenblik, sagde Marianne Rask Hansen.

Lige nu er en af de store udfordringer, at de ukrainske flygtninge får opholdstilladelse så hurtigt, at det er svært at lave sammenhængende behandlingsforløb. Som udgangspunkt skal flygtningene flytte fra centrene til de nye hjemkommuner i løbet af kun fire dage. Men hvad gør man så med tiden til kræftbehandling i Aalborg, når de nye hjem ligger i Frederiksværk? Det kan være svært at løse for en dansk statsborger, men endnu sværere når der er tale om en flygtning uden erfaring med det danske system og dansk sprog.

 

Kvinde tog viagra

En anden udfordring er mange flygtninges forhold til medicin. De har svært ved at forstå, at de ikke får penicillin til for eksempel banale forkølelser. Og så kan de finde på lidt af hvert.

- Der kom en kvinde ind på vores klinik, der tydeligvis havde det dårligt. Det viste sig, at hun havde taget ti piller, hun havde fået af sin far. Da vi tjekkede, var det viagra, så hun røg på sygehuset. Vi spurgte ikke til, hvilken forklaring faderen gav efterfølgende, sagde Marianne Rask Hansen.

Asylsygeplejerskerne har en vid rammeordination og et godt samarbejde med den lokale læge, der stoler på deres vurdering af de meget forskellige patienter.

- Det er verdens bedste job, lød det fra de to garvede asylsygeplejersker.

Forsamlingen var ikke i tvivl om, at de mente det. Og kvitterede med klapsalver.