Tilbud fra Aalborg Teater

Aalborg Teater giver kr. 75 i rabat pr. billet til DSR's medlemmer til forestillingen Aftenlandet.

Oprettet: 30.04.2019
Lilli Lykkegaard

Tankevækkende teater der skaber debat.

Aalborg Teater tilbyder teaterbilletter med rabat til den prisvindende forestilling Aftenlandet. Som medlem af DSR, Kreds Nordjylland kan du spare 75 kr. pr. teaterbillet.

Har vi nok i os selv?
Aftenlandet er et stærkt, intenst og vedkommende drama om flygtninge, familier og følelser. Om medmenneskelighed og næstekærlighed – eller mangel på samme.

Prisvindende drama
Julie Maj Jakobsen, en af Danmarks mest markante dramatikere, stiller med Aftenlandet skarpt på flygtningekrisen i Europa set fra forskellige synsvinkler, og lagt i hænderne på en af vore fremmeste og mest prisvindende danske instruktører Tue Biering, er Aftenlandet et medrivende, vedkommende og fantastisk drama om Europas forsvundne sjæl.

At rejse er at leve – og overleve
På motorvejscafeteria et sted i Europa krydser tilfældige rejsende hinanden på vej på deres rejse gennem Europa. Pludselig dukker en syrisk kvinde op, og udenfor på parkeringspladsen samler der sig stadig flere flygtninge. Dørene til cafeteriet bliver låst for at holde flygtningene ude.

Spørgsmålet er om vi blot ved at låse dørene kan holde problemerne ude og hvordan vi i grunden hjælper de mennesker udefra, der har behov for hjælp.

Til Årets Reumert 2018 vandt Aftenlandet priserne Årets Dramatiker og Årets Instruktør.

Kun 125 kr. pr. billet
Prisen pr. billet er kun 125 kr. (inkl. gebyr) (normalpris 200 kr.) Køb dine billetter HER.

Spilletidspunkt
Aftenlandet spilles på Lille Scene fra 16. til og med 25. maj 2019, mandag til fredag kl. 19.30, lørdage kl. 16.00. Læs mere om forestillingen HER.