Tiltrængt med penge, men kortsigtet

P4 Nordjylland havde mandag morgen fokus på den milliard kroner, der tilføres sygehusene

Oprettet: 06.12.2021
Carsten Lorenzen

- Det er tiltrængt med flere penge, for sundhedsvæsnet er rigtig presset. Men det ligger i ordet coronavinterpakke, at det er en midlertidig løsning - vi skal også have fokus på at finde langsigtede løsninger, sagde kredsformand Christina Windau Hay Lund mandag morgen på P4 Nordjylland, efter det er aftalt, at der afsættes en milliard kroner ekstra til sygehusene.

Omkring 100 millioner kroner ventes at lande i Nordjylland, hvor kredsen ser frem til at forhandle med regionen om fordelingen af pengene.

- Der er behov for, at en stor del går til sygeplejerskerne. Og en milliard løser ikke de grundlæggende problemer, men kan måske være med til at fastholde sygeplejersker.

Du finder interviewet med Christina 2:37:13 inde i udsendelsen. Undervejs peger hun også på, at der er behov for hjælp til kommuner og psykiatri.

Forinden havde P4 Nordjylland talt med regionsformand Ulla Astman, der også pegede på, at pengene skal bruges på fastholdelse og rekruttering til det pressede sygehusvæsen. 

- Det er et klogt valg, at der nu skal forhandles med de faglige organisationer, sagde Ulla Astman. Du finder interviewet 2:09:55.

 

https://www.dr.dk/lyd/p4nord/p4nord-morgen/p4-morgen-2021-12-06-06-05-6#...